Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
229
dom, medens andre sagde, han var døbt i Normandiet, og da
Hellig-Olav vel gik lidt mildere, men slet ikke kristeligere til
Værks end Olav Tryggesøn med sin Udbredelse af Evangeliet,
saa kan vi heller ikke skatte hans Kristendom synderlig højt.
Hvor nemlig Hellig-Olav og hans Kirke-Ret mødte mindste
alvorlig Modstand, som i Trøndelagen og Helgeland, i Gud
brands-Dalen og i Vossevangen, der klappede han strax paa
Sværdet, og nåar det ikke hjalp, da lod han det jævne Trætten ;
og skjønt vi veed Navn paa to af hans Hofbisper, Grimkjeld og
Sigurd, saa veed vi dog ikke engang, hvor de kom fra, og endnu
mindre, hvad de førte i deres Skjold.
Naar vi derfor heller ikke enten i den følgende Middelalder
eller ved Fornyelsen (Reformationen) i Norge, Kæmpers Føde
land, møder nogen navnkundig Kæmpe for Troens Sag, da maa
vi vel slutte, at Kristendommen der lige fra Begyndelsen er
bleven almindelig forkyndt og opfattet, ikke som et Evangelium
med Guds Kraft til Salighed, men enten som en blot Kirketje
neste, eller som en ny Lov, saa Norge endnu har sin Evange
list til gode, som dog efter alle Varsler vil være en indfødt, der
finder Troen og Daaben i deres kristelige Aand og Sandhed
udenlands, men maa være beredt paa en haard Kamp med sine
Landsmænd, og vil kun ved at kæmpe under den aandelige
Frihed s Banner kunne undgaa et brat og sørgeligt Nederlag.
At nemlig dette stærke Friheds-Krav, der paa alle Aandens
og Hjærtets klare Enemærker føler sig fuldt berettiget, var Ho
vedgrunden til Normændenes Rejsning mod deres kongelige
Prædikanter, det såas bedst paa Island med sin aldeles folke
lige Fristat, der ikke blot er enestaaende i Middelalderen, men
hartad i hele Verdenshistorien.
Ogsaa her bragte en indfødt Kristendommen hjem med sig
fra en Udenlands-Rejse, og det var Torvald Kodransøn,
hvis Navn er os her velbekjendt fra den norske Vise om Tor
vald, som reddede den danske Konge; og vel fandt han Mod
stand nok i sit Fæderneland, men den var af fri og aandelig
Art, thi det var Nidviser, som ogsaa, tillige med Hexekunster,
vedblev at være de Vaaben, hvormed Islænderne fornemmelig
angreb Kristendommen; saa det vardens Prædikanter, Torvald
først, og siden endnu mer den saxiske Tangbrand Præst, der
haandgribelig tråk Sværdet, for at værge sig mod Ordet, og for
tjente derved den Landsforvisning, der ramte dem.
Efter at dette Røre havde varet henved en Menneske-Alder,
lykkedes det ogsaa Torgejr Lagmand, selv en Hedning, at mægle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
