Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
232
sejrede frit ved sin egen Kraft, og det bemærkes udtrykkelig
om den første indfødte Upsvensker, som forkyndte Evangeliet
med Fynd, Bod vid fra Sødermanland, at han i England hav
de lært sit Fadervor og den apostoliske Tros-Bekjendelse.
Vi nødes vel heraf til at slutte, at i Norge og paa Island vir
kede Kristendommen vel mest til Dannelse, men mindst til Om
vendelse, og i Sverrig mest til det sidste og mindst til det første,
medens det er klart, at den i Danmark virkede betydelig til
begge Sider, skjønt den der lige saa lidt som i Sverrig fostrede
en saadan boglig Kunst paa Moders-Maalet, som den, hvormed
Norge og Island glimrede.
Da nu den oldnorske eller islandske Bogskat næsten kun hi
storisk berører Kristendommens Yderside, eller Guds-Tjenesten
med Salmesang og Klokkeklang, Bispeskrud og den søde Rø
gelse, og selv dens Bibelhistorie fra det fjortende Aarhundrede
synes kun at have været en Oversættelse til Stads ved det nor
ske Hof, saa har vi egentlig i Kirke-Historien kun med dette
verdenshistoriske Vidunder at gjøre, fordi det klarlig viser osr
at der hos Højnordboerne var en mageløs Kjærlighed til Histo
rien og et deraf flydende og dermed følgende Anlæg til at be
gribe og beskrive Menneske-Slægtens Levnetsløb; men dette
giver den islandske Sagaskrift ogsaa kirkehistorisk Vigtighed,
fordi Kristendommens Videnskabelighed maatte nødvendig blive
overvejende historisk, og kunde derfor kun paa menneskelig
Vis udvikle sig hos et saadant grundhistorisk Folk, som især
den islandske Sagaskrift lærer os at kjende.
Hvad der nemlig i Asamaalet, eller den saakaldte Nordens
Mytologi, aabenbarer sig profetisk, det viser sig historisk i hele
det islandske Vidunder, der netop er lige saa mageløst og langt
mere umiskjendeligt end Asamaalet. Naar vi saaledes, som jeg
lige fra min første Ungdom har stræbt, gjør opmærksom paa,
at Asamaalet er den eneste hedenske Livs-Betragtning, hvori
Guderne har et timeligt, daadfuldt Levnedsløb med et evigt
Øjemed, som skal opnaas under et højere, over de særegne
Guder ophøjet Forsyns, Nornernes, Styrelse, da trode jeg vist
nok i min Ungdom, at det behøvede blot at siges for at ses, i
det mindste af alle studerte Folk, som maatte vide det udenad
paa deres Fingre, at noget saa universalhistorisk stort, som Bal
ders Død og Opstandelse, som hele Kampen mellem Aser og
Tursermed Tors Heltegjerninger, hans Tvekamp med Midgaards-
Ormen, Hejmdals Vagthold for det grønne Gudhjem, og Rag
naroke med Jordens Fornyelse og det evige Gimle, — noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
