Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
231
aandelig, langt mere hedensk og tyrkisk end kristelig Maade.
Jeg tror ogsaa, at Norges og Islands Kirkehistorie i Nyaarstiden,
langt fra at svække, meget mer bestyrker Mistanken om, at den
kristelige Grundvold ved Troen og Daaben kun er lagt meget
maadelig af de kongelige Prædikanter og deres ubekjendte
Medhjælpere; men da jeg er bleven opmærksom paa, hvad jeg
ikke før har vidst, at der mellem de gamle Nordmænds Efter
ladenskab i Haandskrift findes en Samling af Prædikener (Ho
milier) fra det tolvte eller trettende Aarhundrede, som endnu
ikke er udgiven, saa kan denne vigtige Sag i Middelalderens
Kirkehistorie dog ikke agtes for afgjort, førend dette gyldige
Vidne om Kristendommens norske Forkyndelse i Middelalderen
er ordentlig afhørt.
Paa den anden Side maa det heller ikke forties, at skjønt
Ansgars og Rimberts Virksomhed udstrakte sig til Sverrig,
saa er det dog et stort Spørgsmaal, om det virkelig var Ansgars
og Rimberts Kristendom, der smaalig udbredte sig og endelig
sejrede hos Goter og Upsvenskere; thi efter Ansgars Død veed
hverken vi eller Svenskerne selv det mindste at fortælle om
den Menigheds Liv og Skæbne, som var stiftet i Birka eller
Sigtun, uden hvad Adam af Bremen melder: at da Erkebisp
Unne gjæstede Birka i det tiende Aarhundrede og døde der,
fandt han ogsaa Kristendommen hartad aldeles uddød. Siden i
det tiende Aarhundrede hører vi heller ikke andet om Kristen
dommen paa hin Side Sundet, end at Danskeren Odinkar
skal have fra Skaane af gjort nogle Rejser op i Sverrig for at
udbrede Troen, og at Olav Tryggesøn, som fandt den svenske
Enkedronning Sigrid Storraade stinkende af Hedenskab, for
maade Røgnvald Jarl i Vester-Gøtland til at lade sig døbe, for
at faa Kongens Søster Ingeborg til Ægte. Først i det ellevte Aar
hundrede hører vi, dels at den svenske Kong Oluf Skjødkon
ning blev døbt, og dels at Kristendommen fik Magt hos begge
Gøte-Stammerne ; men da Islænderne tilskriver Olav Tryggesøns
Hof-Biskop Sigurd og norske Præster begge Dele, saa støder vi
her igjen paa den norske Kristendom af tvivlsom Art og Oprin
delse ; og da Kristendommen endelig i Midten af det tolvte Aar
hundrede, under Erik den hellige, faar Overhaand, veed
Svenskerne selv lige saa lidt som vi, hvordan det dermed var
gaaet til; kun veed man, at endnu sent i det ellevte Aarhundre
de ofrede man rask i Upsal, hvor selv ikke de døbte Konger
vovede at skyde en Pil til det over al Norden bekjendte Gude
hus. Des vissere er det imidlertid, at Kristendommen i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
