Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
234
»normanniske«, fordi Normannernes Bedrifter i Frankrig, En
gelland, Italien og Østerleden glimrede ganske anderledes i
Verdens Øjne, end Hverdags-Livet paa den golde Klippe-0 i
Ishavet, men som dog i folkelig og menneskelig Henseende var
anderledes enestaaende heltemæssig og frugtbar.
Paa Island er det nemlig en hel Skare af stærke, modige og
for det meste højbaarne og højtbegavede Nordboer, som, mis
fornøjede med Hjemmet og uforligelige med ethvert Trældoms-
Aag, flyttede ud til et goldt, afsides Land, uden der at kunne
vente anden Vinding eller Nydelse, end der i Fred og Frihed
uforstyrret at kunne bevare deres Modersmaal, deres Livs-Be
tragtning og deres Minder, og at have omtrent saa lidt og saa
meget med deres nordisk Hjemstavn og hele den øvrige Verden
og med Tidernes Omskiftelse at gjøre, som de havde eller fik
Lyst og følte Kraft til ; og dette æventyrlige Foretagende udfør
tes med en saadan Kraft og ledsagedes af saa megen Lykke,
at der ikke blot i fire Aarhundreder blomstrede en nordisk
Fristat paa Island, men at vi i Nyaarstiden har paa Island fore
fundet et Herkulanum, langt anderledes mærkværdigt og frugt
bart for det menneskelige Folkeliv, end det verdensberømte
italienske; thi netop fordi der paa Island, aandelig talt, ulmede
Ild under Asken, derfor er de gamle Skindbøger ikke, som i
Herkulanum, blevne til Kul, men lader sig prægtig oprulle i
den rette Belysning, og gjenføder i nordiske Øjne Billedet af
det hele baade indvendige og udvendige Menneske-Liv, som har
haft sin Hjemstavn og vist nok skal finde sin Forklaring i vort
Højnorden. Vi har nemlig paa Island forefundet ikke blot Ed
daerne fra Oldtiden og Sagaskriften fra Middelalderen, men det
oldnordiske Modersmaal paa Folkets Læber og den derfra uad
skillelige Fortrolighed med de gamle Skrifter og Paaholdenhed
af de gamle Minder, hvorigjennem Fortids-Livet, om end hen
tørret, forfrossent og stivnet, dog kan komme virkelig historisk
til os, som et Arvegods, der, nåar vi har Aand og Hjærte, Livs-
Kraft og Varme dertil, lader sig optø, styrke og vederkvæge til
i en levende og frugtbar Oplysning at forny sine Kæmpeskridt
til det samme Maal, som laa Freja paa Hjærte og stod Odin for
Øje.
Alt dette, og da især Nævnelsen af Odin og Freja midt i Kir
kehistorien, veed jeg nu nok, saa vel som De, regnes sædvanlig
ikke blot til min utilladelige poetiske Tøjlesløshed, men vil
kjækt blive anført som et soleklart Bevis paa mit Kjætteri og
mer end halve Hedenskab ; og det vil saa meget mindre nytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
