Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
235
mig til min Undskyldning at vise, jeg dermed træder i de gamle
Islænder-Skjaldes Fodspor, som jeg selv indrømmer, der uden
Tvivl var en slem Hage ved deres Kristendom. Imidlertid lader
jeg trøstig Sigtelsen for Hedenskab indtil videre staa ubesvaret,
da jeg finder det ikke blot meget fornøjeligere, men ogsaa nød
vendigere, at oplyse de gamle Skjaldes Enighed med mig om, at
man godt kan blive Kristen, uden at afsværge Odin og hele
Asamaalet som lutter Djævelskab. Det er nemlig ikke blot alle
vitterligt, at Islænderne efter Kristendommens fri Indførelse
holdt det Umagen værdt at opskrive, læse og i hele 600 Aar at
gjemme de hedenske Eddasange, og at de selv i det syttende
Aarhundrede ikke fik Utak, men mange Tak derfor i Danmark;
men Halfred Vanraadskjald, den ypperste Skjald ikke
blot i Olav Tryggesøns Gaard, men i hans Dage, paastod lydt
baade i bunden og ubunden Stil, at man godt kunde agte og
ære Odin som Skjaldskabets Fader i Norden og beundre Asa
maalets poetiske Dybde, uden at besvige Kristus for det mind
ste af hans guddommelige Ære og Dyrkelse.
At dette nu ogsaa har været lige saa vel D a n m a r k s som Is
lands Stemme indtil den sorte Død, det beviser i mine Øjne
Saxe Runemesters Danmarks-Krønnike, der ellers umulig
kunde bleven saa smækfuld af hedenske Oldsagn, fortalte med
mere Flid og Udførlighed end alle Knud den stores Bedrifter;
og jeg maa navnlig gjøre Dem opmærksom paa et af Oldsag
nene hos Saxe, som de ventelig alle kjender, og som kjendelig
har en Kristen-Skjald til sin Smed. Jeg mener nemlig Sagnet
om Torkel Adel far, som efter sine meget lange Rejser til
Gejrrods-Gaard og til Udgaards-Loke bragte et Håar af Troldens
Skjæg til Danmark, som Gorm døde af, men bragte ogsaa det
første Glimt af Kristendommens Lys, som Danmark siden har
levet af. Dette kostelige Sagn, som vor gamle Runemester øjen
synlig har betragtet og meddelt med en besynderliglForkjærlig
hed, og som selv Holberg, der ellers lo højt baade ad Saxes og
ad Islændernes gamle Krønniker, dog følte paa sin Smule poe
tiske Samvittighed, der laa noget paa Bunden af, som ikke var
at kimse ad, — det kan og skal nemlig lære os og vore Børn,
at de danske Skjalde lige saa lidt som de islandske betragtede
Aserne som Kristi Fjender, men betragtede tvært imod Rimtur
serne, som Tors og Kristi, begge Slange-Knusernes, fælles Fjen
der, der ved Asamaalet fik deres første Knæk, men kun ved
Kristendommen deres Helsot; thi Torkel fandt jo Gejrrod gjen
nemboret af Tor, men dog ikke død, og fandt Udgaards-Loke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
