Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
242
— det er, som vi veed, lige saa vel Pius den niendes og Anto
nellis, som det var Gregor den syvendes og Grevinde Matildes
ypperste Tros-Artikel ; og at den er saa langt fra at være kriste
lig, at den er hartad tyrkisk, kan heller næppe i den protestan
tiske Kristenhed findes tvivlsomt; men at det var det nordi
ske Hedenskab, der satte denne Tro i Kraft, saa den dermed
stod og faldt, det enten tænker de lærde slet ikke paa, eller reg
ner det til mine andre, som de siger, aldeles uhistoriske Griller
og Æventyr.
Herpaa kan og skal der imidlertid ikke gives andet Svar end
det oldnordiske, som bestaar i, at lade Saga saa vidt muligt selv
tale, og lade Tilhørerne nyde, som de nemme, og lade dem selv
afgjøre med deres Samvittighed, om de finder Saga-Munden og
Saga-Manden sanddru og paalidelige eller ikke.
I det vi da forudsætter, at ligesom Normannerne aaben
lyst kom fra vort Norden, saaledes nedstammede Frankerne
langt snarere fra Goterne end fra Trojanerne, melder vi i
Sagas Navn først, at baade Franker og Normanner, da de, ved
at opgive deres Modersmaal, opgav deres Aand, dog indtil videre
beholdt deres gamle Tilbøjeligheder, saa vel som deres Kroppe,
især deres Hovedtilbøjelighed til det glimrende, slog kun Kors
for sig, ligesom Sigurd Jarl sagde om Håkon Adelsten, fordi de
i Korset kun saae Torshammer-Tegnet og trode mest paa deres
egen Magt og Styrke, og endelig: at skjønt baade Kirkestatens
Oprettelse og det store Korstog i Middelalderens Poesi tilegnes
Frankerne og deres Kejser Karl den store, hvorfor da ogsaa
den store Samling af Kildeskrifter til Korstogenes Historie hed
der »Guds franske Bedrifter*, saa er det dog klart af Middelal
derens Historie, at Broderparten af begge disse Heltegjerninger
tilkommer Normannerne i Frankrig, Italien og Engelland, med
deres store Roberter, Rikarder, Tankreder og Boemunder, der
vel hverken førte Kejser-Titel eller blev skrinlagte, men førte
sig dog op som Kejsernes Overmænd og lod gjærne Paverne
bære Navn af Sole om Natten, nåar de frit kunde herske og
glimre i den som Maane og Stjærner.
Saaledes var da ogsaa Robert Viskard i Neapel øjensynlig
Gregor den syvendes verdslige Arm ; og at samme Norman, til
lige med sin Søn, Boemund, alt førend det store Korstog, havde
stræbt at spille Mester i Østerleden paa egen Regning, det har
vi paalideligt Vidnesbyrd om, især af den samtidige bysantinske
Prindsesse Anna Komnen, som har beskrevet os den norman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
