Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
243
niske Robert Viskard som en barbarisk Odyssevs paa et Håar,
og saae selv alle Korsfarerne paa deres Vej gjennem Konstan
tinopel ; saa det er kun Dødbideriet hos de lærde Historieskri
vere, der har overset den øjensynlige Kjendsgjerning, at det var
ikke den lille skrutryggede Peter Eremit, men Kristi romer
ske Statholder og Normannerne, som rejste Korsets Banner i
det ellevte Aarhundrede, og kunde gjøre det med almindeligt
Bifald, fordi man i hele den latinske Kristenhed lige fra Aar
1000 stadig ventede paa Kristi Komme med den yderste Dag,
og ansaa det for en følgelig Sag, at det store Mirakel vilde ske
i det hellige Land ved den hellige Grav og ved Jerusalem, som
da ingenlunde maatte findes i de vantros Vold, og var det dog
nu saa oprørende, at Tyrkerne ikke engang vilde taale, at fattige
Pilegrimme maatte der forrette deres Andagt.
Denne æventyrlige Forventning afdet jordiske Kristus-
Rige viser os det sidste Glimt af levende Tro paa den usynlige
Herre, som en virkelig Konge og Frelser ; saa at da dette Haab
netop ved Korstoget øjensynlig glippede, søgte man Hvile i
Troen paa de haandgribelige Kristus-Billeder af Guid og Sølv,
i Klude af hans Kappe, Splinter af hans Kors, med andet Efter
ladenskab, og hos hans kjødelige Statholder i Rom ; saa det er i
sin Orden, at det første berømte Kristus-Billede i Vesterleden
blev støbt af det Guid, man under Korstoget tog fra Tyrkerne.
Det strænge Forbud mod Præsternes Ægteskab, som udgik fra
Pave Hildebrand og skulde gjøre Gejstligheden til det pavelige
Kirkeriges staaende Hær, trængte derfor ogsaa først igjennem,
især i Højnorden, i det trettende Aarhundrede, da den aande
lige Følelse ogsaa hos os var lagt i den Døds-Dvale, hvoraf den
først ved Reformationen begyndte at vaagne.
Ligesom det derfor til Middelalderens historiske Oplysning
først maa bemærkes, hvad alle maa indrømme, at det var de
nordiske Udvandringer, der frembragte Bevægelse og Røre paa
den store Skueplads i Middelalderen, saa maa det dernæst be
mærkes, hvad man næsten rent har overset, at den gotiske, den
angelske og den normanniske Udvandring og Bevægelse har
hver sit eget kjendelige Præg og deler derved Middelalderens
Historie i tre kjendelig forskjellige Tidsrum : det første til Gote-
Rigernes Undergang i Italien og Spanien i det sjette og syvende
Aarhundrede, det andet derfra til Angler-Rigets Undergang i det
ellevte Aarhundrede, og det tredje til Normanner-Rigets Under
gang i det trettende Aarhundrede, hvormed det menneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
