Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
244
Levnedsløb i Middelalderen i Grunden slutter, ligesom en gam
mel Enkedronning, nåar hun sidder baade blind og døv i Kak
kelovns-Krogen, medens Tjenestetyende, Tiggere, Soldater, Tyve
og Røvere spiller op med alt paa Slottet og i Riget og med Arve
prinsen, omtrent som vi hos Saxe Runemester læser om Hur
lumhejet i Frode Fredegods Barndom.
Gaar vi nu i Tankerne tilbage til det angelske Tidsrum,
som ene har et kirkehistorisk Præg, fordi Kristendommen, og
hvad dermed indtil videre stod i uopløselig Forbindelse, var
det eneste romerske, som Anglerne godvillig modtog og stræbte
af alle Kræfter at virke for, da følger det af sig selv, at Nor
mannerne, der erobrede Engelland og stræbte der at udslette
alle Spor af Anglernes Liv og Virksomhed, staar i Kirkehisto
rien langt mere som Kristendommens Fjender end som dens
Venner; saa det Tidsrum, de beherskede og bør give Navn,
maatte i Grunden være ukristeligt og har skildret sig selv i,
hvad man fortæller om Vilhelm Erobrers Fader, Hertug Robert
af Normandiet, som vel gjorde et Pilegrims-Færd til det hellige
Land, hvorpaa han døde, men sendte det Bud hjem med nogle
Normanner, at Djævlene bar ham til Paradis, der i hans Mund
skulde være en Vittighed om, at han kom til Jerusalem i en
Bærestol, baaren af Blaamænd eller de sorte.
Ligesom nu Vilhelm Erobrer var den første Verdens-
Herre siden Konstantin, der ved sit Vikingstog til Engelland
rejste Kors-Banneret, indviet af Paven i Rom, saaledes var det
den anden normanniske Halvgud i det ellevte Aarhundrede:
Robert Viskard, som ved sin Krig med Kejser Alex i Kon
stantinopel baade viste og banede Korsfarerne Vejen til Øster
leden, og var det Sønnerne af disse to normanniske Aser: Ro
bert Kurthos og Boemund, der som Stjærner af første
Størrelse glimrede i det store Korstog ; hvorfor man ogsaa i det
mindste i Engelland skyldte Boemund for, at det var efter
hans Indskydelse, at Hildebrands (Gregor den syvendes) elske
lige Søn i Aanden, Pave Urban den anden opmanede hele den
latinske Kristenhed til, under Korsbanneret at gjøre Bod for
alle sine Synder, indtage Jerusalem og ødelægge alle Kristen
dommens Fjender.
Denne Beskyldning mod Boemund er nu vist nok lige saa
ugrundet som Lovtalen over Peter Eremit; men den beviser
dog, at man selv i Middelalderen har fundet Korstoget langt
mer i Normannernes end i Kristendommens Aand, hvorfor da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
