Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
246
det af sig selv, at hvad man i Middelalderen udgav derfor, langt
fra at kunne hellige Hedenskabet, var ligesom Vievandet og Re
likvierne noget, man i Kapitlerne og Klostrene selv havde sam
mensyt, som man fandt det passende til det Munkeliv, man
drømte, var gudeligt i samme Grad, som det var umenneske
ligt; og dette tror jeg, ses bedst ved en hverken for kort eller
for lang Udsigt over Korstogene, som jeg skal stræbe at give
Dem næste Gang.
XXIV.
Korstogene, har jeg sagt, hører indvendig til det norman
niske Tidsrum i Middelalderen ; og at de ogsaa udvendig hører
dertil, det er en Kjendsgjerning, thi ligesom det normanniske
Tidsrum aabenbar begynder med Vilhelm Erobrers Indtagelse
af Engelland og de navnkundige Tankred-Sønners Robert Vit
skers og Rogers Indtagelse af Neapel og Sicilien i det ellevte
Aarhundrede, og slutter med dette normanniske Riges Ophør
med den sidste Tankred og Normandiets Indtagelse af Fran
kerne i det trettende Aarhundrede, saaledes begynder og ender
jo Korstogene paa samme Tid; thi det bagvendte saakaldte
Korstog i Begyndelsen af det trettende Aarhundrede, som i Ste
den for at gaa til Jerusalem og forsvare den hellige Grav, gik
avet om til Konstantinopel og stiftede der et latinsk Kejserdom,
det viser klarlig, at Korstogenes ligesom Normannernes Tid
var forbi og havde for sidste Gang glimret under eet ved Rikard
Løvehjærtes Ridderspil med Saladin i Slutningen af det tolvte
Aarhundrede.
Korstogene havde nemlig det dobbelte Øjemed, at befri det
hellige Land og at beskjærme det bysantinske Kejserdom i Kon
stantinopel, som Gravstedet for Oldtidens Dannelse og Evropas
Formur mod Mahomedanismen; saa da begge Dele var opgivne,
faldt Kampen derfor bort af sig selv; men da ingen af Delene
kunde opgives, saa længe Middelalderen, menneskelig talt, var
i sin Kraft, saa falder Korstogenes Ophør nødvendig sammen
med Dødbideriets Ophav; og Slutnings-Tiden i Middelalderen,
fra Midten af det trettende Aarhundrede, maa bære Navn af
Soldaternes, Tiggermunkenes og Haarkløvernes Tidsrum, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
