Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
247
hverken maa skrives paa Goters, Anglers eller Normanners,
men paa Hjærteløshedens Regning.
Men for dog nu ikke paa Tysk at glemme Livet over Lær
dommen og Bedriften over Betragtningen, saa var det kun ti
Aar efter Gregor den syvendes Død (1095), at hans aandelige
Søn, Franskmanden Od fra Auvergne, som havde besteget
Sankt Peders Stol under Navn af Urban den anden, holdt
det berømte Folkemøde i Klermont, midt i sin Fødeegn mellem
Bjærgene, altid berømt som Vuggen for bolde Stridsmænd, og
han løftede fremfor alt sine kjære Landsmænd til Skyerne, som
Kirkens førstefødte og Kjærnen af Menneskeslægten, pegede saa
baade paa Jerusalem og Konstantinopel, det ene i de vantros
Vold og det andet i deres Klør, og sluttede med, at skulde nogen
kunne frelse begge, da maatte det være hans og Karl den stores
Landsmænd, som Himlen fremfor alle andre Folk havde for
lenet med Vaabenglans og Højmodighed, Kraft og Smidighed,
saa dem maatte han fremfor alt i Guds Navn mane og muntre
til at forlade Fader og Moder, Kone og Børn, trange Bopæle og
smaalig Kiv for Guds Riges Skyld, hvor de skulde faa hundred
Fold, baade i det jordiske Paradis, der flød med Mælk og Hon
ning, og i det himmelske. Det slog ned, som Robert Munk fra
Reims, som var selv til Stede, bevidner; saa hele den utallige
Mængde raabte enstemmig: det er Guds Vilje, det er Guds Vilje I
hvorpaa Paven højtidelig erklærede denne Folkets Røst for
Guds Røst, udraabte en almindelig Syndsforladelse og lyste
Velsignelse over alle dem, der vilde tegne sig med Korset og
følge Herren ; og Robert regner, at deres Tal var strax omtrent
300,000.
Næste Aar begyndte allerede Toget, der sagtens maatte for
bavse Samtiden, der kun var vant til at se Krigshære paa nogle
faa Tusende Mand, men saae her en saa utallig Skare drage fra
Evropa til Asien, som sikkert ingen havde set, siden den gamle
Perserkonge drev sine Millioner foran sig fra Asien til Evropa;
men hvad der forundrede dem allermest, var dog, at disse Mil
lioner var lutter frivillige, og, skjønt sammenblæste fra alle Ver
dens fire Hjørner, dog sammenvoxede under Kors-Banneret,
ikke blot som til eet Folk, men til eet Broderskab. Til Bevis
paa, at Korsets Tegn nu var blevet et levende Baand, der strakte
sig over hele Kristenheden, anføres i en samtidig Kilde det mær
kelige Træk, at nogle Barbarer, ventelig fra det yderste Norden,
kom til en fransk Havn, hvor de blot ved at slaa Kors for sig
gav til Kjende, at de var ogsaa paa Rejsen til Jerusalem; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
