Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
255
XXV.
Det tolvte Aarhundrede, som erGrav-Rigets talte Dage, var
i hele Vesterleden Ridderskabets glimrende Tid, saa i dets Løb
var det lige saa vel, at Spanierne fik Magt med Mavrerne, som
at Danskerne fik Magt med de hedenske Slaver syd for Øster
søen; og ligesom Spaniernes Helt, Rodrig Cid (Kampeador) var
samtidig med Gregor den syvende og de normanniske Halv
guder, saaledes var Kong Valdemar, Axel og Esbern Snare sam
tidige med Rikard Løvehjærte, saa vel som med hans Svoger,
Henrik Løve i Saxen; og da saaledes Danmark saa vel som
Spanien havde sine egne Korstog, maa det ikke tåges for Tegn
paa Ligegyldighed ved Middelalderens Storværk, nåar vi sjæl
den møder Danskere i det hellige Land.
Ganske ubemærket er dog Danmark ikke blevet i det hellige
Land, thi, som alt bemærket, nævnes selv ved det store Kors
tog den danske Prins Svend; og skjønt han kun viste Viljen til
at deltage deri, blev han dog allerede derved saa berømt, at
Tasso i sit »befriede Jerusalem« har helliget ham en hel Sang
(oversat af Baggesen), og Erik Ejegod og Sigurd Jorsalfar
fra Norge var de første Konger, som efter Jerusalems Indtagelse
drog til den hellige Grav; og ved Åkres Belejring og Indtagelse
i Slutningen af det tolvte Aarhundrede, der svarer til Jerusa
lems i Slutningen af det ellevte, ligesom Efterspillet til det store
Drama, der var de 50 Snækker, bemandede med tolv Tusende
Danskere og Friser, Engelskmænd og Flæminger, de første Sej
lere fra Moderlandet, man med Fryd opdagede paa Karmels-
Bjærget; og Rikard Løvehjærtes Skriver, Galfred Vinprøver,
forsikrer, at da To-Aars-Belejringen endte, var der af alle tolv
Tusende knap et Hundrede tilbage, saa det er klart, de har ikke
sparet sig.
For nu imidlertid at komme ret til Åkres Belejring og se,
hvad den havde at betyde, maa vi gjennemløbe Aarhundredet
fra Jerusalems Indtagelse af de kristne til dets Tilbagetagelse,
vel ikke egentlig af Tyrkerne, men dog af de ægyptiske Mamelu
ker, som havde antaget Mahomeds Tro, og fik i Saladin en Høv
ding, der ikke blot blev navnkundig i Kristenheden, men som
i det attende Aarhundredes protestantiske Verdens-Historie
synes at fordunkle ikke blot Rikard Løvehjærte, men alle det
store Korstogs Helte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
