Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
256
Hvad der nu gav Grav-Riget og Kors-Riget i Jerusalem, trods
dets korte og sygelige Tilværelse, en saadan verdenshistorisk
Viglighed, at vi selv nu maa betragte det med Deltagelse, det
er den efter Tidens Vilkaar mageløs fri Forfatning, det fik og
maatte nødvendig faa, fordi Rigets Bebyggelse og Forsvar
maatte blive lige saa fri, som Stiftelsen havde været; og det er
jo højst mærkværdigt, at ligesom det var ved Jerusalems For
styrrelse, at Oldtidens borgerlige Selskab sank i Graven, saa
ledes var det ved Kors-Rigets Stiftelse, at Middelalderens bor
gerlige Selskab stod op af Graven ; og skjønt det ikke strængt
tåget hører til den kristelige Kirkes Historie, saa er dog al
aandelig Sandheds fredelige Virksomhed og tilsvarende menne
skelig Oplysning betinget af et borgerligt Selskab, hvor ikke
Spydstage-Retten, som i det kejserlige Roms Rige og alle dets
Brudstykker, er den eneste Grundlov, men hvor dog, saa vidt
muligt i vor syndige Verden, Retten har sin Gænge, Lydigheden
sin Grænse, og Folket sit Frisprog.
Disse Grundtræk af et borgerligt Selskab i Mandhjem fandtes
vel i vort Højnorden fra Arilds Tid, og reddedes fra at udslettes
i Romer-Riget, men var efter Kristendommens Indførelse, ved
Munkepræket om den ubetingede Lydighed, den tvungne Be
kjendelse og den guddommelige Kirkeret, i Livsfare, da de fat
tedes i den store Verden, og var jo nu i Engelland, hvor de
havde deres Styrke, tyrannisk undertrykte ved den normanni
ske Erobring. Derfor var det af uberegnelig Vigtighed, at der
netop ved den hellige Grav, i Staden paa Bjærget, som ikke
kunde skjules, stiftedes et nyt Rige paa Rettens og Frihedens
Grundvold ; og dertil hørte foruden alle de andre gunstige Om
stændigheder, ogsaa en Helt som Gotfred af Lotringen, der
ikke blot var for ydmyg til at bære Guld-Kronen, hvor Frelseren
bar Torne-Kronen, men var ogsaa sagtmodig nok til selv at
vælge Torne-Kronen, som den eneste sømmelige paa de hellige
Steder. Han tilsvor saaledes alle de tre Stænder, som udgjorde
Middelalderens Folk: Gejstlighed, Adel og Borgerstand, deres
Friheder, med egen Rettergang, og Stemmeret i alle Sager, som
angik det almindelige bedste. Bønderne hører vi vist nok intet
om ved denne Lejlighed, da der i Kolonien paa Krigsfod ved
den hellige Grav ingen Odelsbønder fandtes; og det var vist
nok en stor Mangel, ikke blot for Grav-Riget, men for alle de
Riger, hvortil dets Stænder-Forfatning udbredte sig; men i vore
Dage, da Erfaringen lærer os, at Bonden umulig kan komme
til sin Ret, uden at Bonde-Standen med alle de andre Stænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
