Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
260
var Saladin krøben ud af sit Musehul, havde indtaget Staden
og ængstede Borgen, saa hvis den ej fik brat Undsætning,
maatte den falde. Rikard foer nu paa Timen afsted, men naade
dog først Jaffas Red en Fredag Aften; og skjønt Saladin havde
givet Borgfolket Frist til Lørdag Morgen, var han dog nu for
sigtig nok til midt om Natten at slaa Alarm, for at sikre sig
Borgen. Det mislykkedes imidlertid, og om Morgenen tidlig,
da Rikard havde faaet Nys om, at Borgen holdt sig endnu, løb
han saa langt ind som muligt, sprang i Vand til Bæltestedet og
vadede i Land, hvor det vrimlede af Fjender, men som ikke
turde oppebie ham, saa han slåp ad en Løngang lykkelig ind i
Borgen ; og saa snart Saladin, som laa i Lejr tæt uden for Byen,
hørte, at den gale Engelskmand var kommen, flygtede han over
Hals og Hoved med alle sine Tusender.
Da derpaa Vovehalsen med sit Følge slog Lejr paa samme
Sted, fik Saladin vel ikke det forvovne Indfald at angribe ham,
men’ det fortvivlede Indfald at faa ham stjaalen ud af Lejren
om Natten ved to af sine bedst udlærte Mestertyve, hvoraf han
havde et helt Selskab (Kompagni). Det mislykkedes naturlig
vis, og skjønt Saladin laa paa Lur med hele sit Rytteri og
havde udspejdet, at Rikard havde kun sytten Heste til Tjeneste,
turde han dog ikke angribe; men det turde Rikard, som selv
femtende sprængte hele den saladinske Ridderskare og jog
dem, der ikke faldt paa det jævne, op imellem Bjærgene. Denne
varme Hundedag (Avgust 1192) havde Rikard imidlertid arbej
det over Kræfterne, saa han blev farlig syg, og fik saa Bud fra
Troshelten, at nu vilde han gjæste ham. Vel svarede Rikard
baade ridderlig og vittig nok, at han skulde ogsaa finde ham,
om ikke paa Benene, saa dog paa Knæerne; men da Saladin
hverken brød sig om den ridderlige Ære eller den ridderlige
Vittighed, og Vennerne lod Rikard i Stikken, plettede han dog
sit blanke Skjold ved at gaa paa Forlig med Saladin og overgive
ham Askalon til Nedbrydelse.
Ved Overgangen til det trettende Aarhundrede (1198) besteg
vel med Innocens den tredje den dygtigste og myndigste
Pave efter Gregor den syvende det apostoliske Sæde, og gjorde
sig al optænkelig Umage for at opfriske Korstogenes Glimmer;
men han kom netop til soleklart at bevise, ikke blot, at Paverne
aldrig havde baaret Korstogene, men at Korstogene havde baa
ret dem, men [tillige], at Paverne nu ej engang forstod, hvad
Nytte de kunde og skulde drage af Korstogene, til at give sig
og Kirkeriget et kristeligt Skin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>