Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
261
Vel tegnede alle de ypperste franske Riddere sig med Korset,
for at faa den rige Aflad, som falbødes for et Aars Krigstjeneste
i det hellige Land ; og hele Frankrig var nær ved at dåane af
Forundring, fordi den hovedrige Grev Thibaut af Champagne
og Brie stillede sig med stor Opofrelse i Spidsen, skjønt han
var kun to og tyve Aar gammel, og kunde da efter fransk Tan
kegang nøjes med saa lidt Syndsforladelse, at det jo var et
Sværmeri, der grænsede til Vanvid, for ham at kjøbe Aflad i
dyre Domme. Allerede dette, som er Sagens troskyldige Frem
stilling af den berømte Marsk i Champagne, Ville-Harduin, som
stod midt i Begivenheden, viser imidlertid, at hartad alle, der
nu tog Korset op, slet ikke tænkte paa vor Herres Sag, men
kun paa dem selv; og det blev soleklart, da Grev Thibaut plud
selig døde midt under Forberedelserne, og en hel Del Riddere
faldt fra, saa de øvrige umulig kunde udrede den høje Fragt,
hvortil Venetianerne havde lejet dem deres Flaade, og hvorpaa
de dog ikke vilde slaa en Skilling af, med mindre Ridderne
undervejs vilde tugte Zara og de andre dalmatiske Stæder, som
havde afkastet Venedigs Aag. Ikke blot fandt nemlig Ridderne
sig taalmodig i denne skjæve Retning, men fulgte ogsaa villig
den venetianske Ræv, Dogen Henrik Dandolo, som nu ogsaa
tegnede sig med Korset, til Konstantinopel, hvor han opret
tede et 1 a tinsk Kejserdom under Grev Baldvin af Flan
dern, som dog naturligvis maatte dele Rovet med Venetianerne
og alle Ridderne.
Pave Innocens foer nu vel strax op og bandsatte Venetianerne
for deres mere end kræmmeragtige Korstog, men da han saae,
de lo ad det, og de tilbød ham Skinnet af at have forenet den
græske og latinske Kirke under hans pavelige Højhed, da løste
han dem ikke blot højtidelig af Band, men lyste lige saa høj
tidelig Herrens Velsignelse over deres Rov; og faa Aar derefter
lod han selv prædike et splinternyt Slags Korstog: mod dem,
som Paven i Rom erklærede for Kjættere; og disse lige saa
tyrkiske som pavelige Korstog, der begyndte 1209 mod Albi
genserne i Languedoc, endte først i samme Egne snart 500 Aar
senere med Dragonaderne under Ludvig den fjortende.
Det franske Forsøg under Ludvig den hellige paa at op
live Korstogene i Ægypten (1248) mislykkedes aldeles; men
Frederik Arabers tidligere Forsøg paa at gjøre Korstogene til
det hellige Land og Kroningen i Jerusalem latterlige (1229) lyk
kedes des bedre, saa det tænkte nu aldrig mere nogen paa for
Alvor. Åkre vedblev imidlertid at være i Vesterledens Vold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
