Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
264
Kirke-Riget, for saa vidt de, enten ved kraftig Forkyndelse af
Kristi Evangelium eller ved Opofrelse derfor, kan hjemle sig
Ret til Navn af kristelige, saa de virkelig rejse og følge Kristi
Frimenigheds Banner.
Uagtet derfor Korstogene til det hellige Land ej blot skete
under Korsets Banner, men ogsaa til Kristenhedens lovlige
Værn mod vor Herres, Jesu Kristi Navns, Tros og Menigheds
aabenbare Fjender, saa fortsætter de dog ingenlunde, men for
udsætter kun den kristelige Kirkehistorie ; thi vel vidner Frivil
ligheden og Kraften om, at den kristne Fællestro endnu i Løn
dom fristede Livet; men da dog Kampen for Kristus med det
verdslige Sværd kun kan være kristelig, saa vidt der kæmpes
for Kristi Frihed, som af Peder i Getsemane, og der i Korstogene
langt mere kæmpedes for det Kirkerige, der fængslede Troen,
end for Troens Frihed. saa synes netop Kristen-Troen at uddø
for vore Øjne med Gotfred og Tankred ved den hellige Grav.
Betragter vi nu de kirkelige Opstande afValdenserne i
det trettende, Lollarderne i det fjortende og Hussiterne i
det femtende Aarhundrede, da ser vi vel strax, at de var For
varsler og Forløbere for den store protestantiske Opstand i det
sextende Aarhundrede ; men deraf følger ingenlunde, som Prote
stanterne meget overilet har sluttet, enten at de var i Kristen
dommens Aand, eller vidnede om Kristen-Troens Liv enten
hos Høvdingerne eller hos deres F^ølgeskab ; thi at trodse Pave
dom og Præsteherskab, at forkaste Munkehellighed, Billeddyr
kelse og Skærsild, det har man jo til fælles med Jøder og Tyr
ker og med alle Kristendommens aabenbare Fjender i Middel
alderen; og at beraabe sig mod Kirken paa den hellige Skrift,
det har man til fælles med Djævelen og alle Kjættere; og nåar
man endelig gjorde Krav paa Modersmaalets Brug i Kirken, da
vidnede det kun om, atFolkeligheden, der gjennem Mid
delalderen var indslumret alle Vegne, begyndte at vaagne i
Frankrig, Engelland og Bømen, hvor Valdenser, Lollarder og
Hussiter havde hjemme; saa intet af alt dette giver mindste
Sikkerhed for, at det var den kristne Tro, der hos dem rejste
Hovedet i Vejret, med Krav paa Frihed og paa ren, levende
Forkyndelse.
Hvad nu først Valdenserne angaar, hvis Navn udledes fra
en rig Kjøbmand i Lyon i Slutningen af det tolvte Aarhundrede,
som skal have betalt nogle Præster for at oversætte Bibelen paa
Fransk, da, skjønt deres Selskab ogsaa udbredte sig til Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
