Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Kirke-Spejl
met til at gjælde for eet og det samme; og da nu det virkelige
Menneske-Liv, som vi alle maa vide, hverken er nogen boglig
eller videnskabelig, men en meget dyb og dunkel Ting, saa føl
ger deraf, at Aands-Betragtningen for det meste er livløs, og
Livs-Betragtningen aandløs ; saa man tænker slet ikke paa no
gen anden Vexel-Virkning mellem Aand og Liv, end den, der
foregaar mellem Drenge-Livet paa Skolebænkene og Lærebø
gerne paa Skolebordet, hvorved Livet, under Navn af Afretning,
henrettes ved Dødbideri med den saakaldte klassiske Smag for
Humaniteten, hvorved man ingenlunde mener en levende Men
neskelighed i forklaret Skikkelse, men et stendødt Mosaik af
alle mulige Dyder paa Papiret og i Luften.
Vi kommer nu til den hussi tiske Bevægelse, som i visse
Maader ligger den kristelige Kirkehistorie nærmest og var i alle
Henseender den betydeligste; men dog er den kun et svagt
Vidne om kristeligt Tros-Liv i Bømen og slet intet Fremskridt
til en kristelig Reformation, som en Fornyelse af det oprinde
lige Menigheds-Liv og den apostoliske Lærdom. Hvad nemlig
Johan Huss stred og led, og hans Tilhængere i en Menneske-
Alder kæmpede og rasede for, var Modersmaalets Brug ved
Gudstjenesten, fri Bibellæsning og Kalken i Nadveren, lutter
Ting, som Bømerne, der ikke var kristnede fra den romerske,
men fra den bysantinske Side, havde været i Besiddelse af, lige
til det fjortende Aarhundrede, da Pavedømmet, Tyskheden og
den latinske Messe i Forening berøvede baade Folket og Riget
deres Selvstændighed, saa hele Bevægelsen har et folkeligt
Præg og faar kun et kristeligt Skin ved den Vægt, der lægges
paa Herrens Nadver i sin ægte, udvortes Skikkelse. Det er nem
lig mer end tvivlsomt, om Huss og hans Tilhængere betragtede
Herrens Bord til indvortes Brug i sit rette Lys; og gjorde de
ikke det, da var Kampen for den rette Bordskik heller ikke
kristelig, men kun folkelig berettiget mod Gejstligbedens selv
tagne Myndighed i denne som i enhver anden Henseende.
Var nu den bømiske Kristendom, saa vidt vi kan skjønne,
ogsaa hos Hussiterne kun bysantinsk, ikke apostolisk, saa kunde
den heller aldrig være kristelig reformatorisk ; og at den ikke
var det, ikke i Aandens Kraft stilede paa at gjenføde det ægte
kristelige Tros-Liv og dets aandelige Oplysning, det er en
Kjendsgjerning, der ikke kan rokkes af al vor Deltagelse i et
lille, ædelt Folks Kamp for sin tabte Selvstændighed, eller maa
glemmes over Huss’s heltemodige Opofrelse for sit Folks Fri
hed og sin bedste Overbevisning, der altid vil straale i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
