Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
269
met skjøtte sig selv. Da nemlig de parisiske Skolemestre og
Skoledrenge, ligesom siden vore Latinere, baade snakkede bar
barisk Latin, som de selv kun meget inaadelig forstod, og holdt
sig paa deres skolastiske Enemærker, i dybe Undersøgelser om
Hvadhed og Hvordanhed, Afsigselvhed, Stændighed, Fældighed
o. s. v., saa fandt baade gejstlige og verdslige Herrer sig i at dele
Ære med dem, og henviste saa meget hellere alle bekymrede
Sjæle til dem, som det netop var deres Grundsætning at holde
med den stærkeste, og var deres sorte Kunst at tale lige godt
for og imod en Sag, læse baade forlængs og baglængs i Cypri
anus.
Der var paa samme Tid vel ogsaa opstaaet en anden Skole,
der vilde oplyse Sjæle til at tåge Legemerne og saa vidt muligt
hele Verden med, og den havde sit Hovedsæde i det italienske
Bologna; men den fandt alle de verdslige Herrer, var ikke
blot uskadelig, men almennyttig ; thi det var en Skole for den
gamle romerske Kejser-Ret, som en Stund havde været rent for
glemt i Vesterleden over alle de barbariske Love, som Folkene
fra Norden omtrent havde givet sig selv, og hvorefter selv Kon
ger og Fyrster skulde rette sig, og hvorefter i alt Fald selv den
ringeste kunde pukke paa sin Ret. Efter Romer-Retten
havde nemlig Overmagten altid Ret, nåar den blot havde den
Forsigtighed at slaa en Streg over alle de Love, den ikke kunde
lide, og paa lovlig Maade gjøre vitterligt, hvad der indtil videre
skulde være Ret. Dette var da de latinske Juristers Oprindelse,
som i Nyaarstiden selv har gjort sig saa bemærkede hos alle
Folk, at de lade haant om Skudsmaal enten paa stemplet eller
paa graat Papir.
Endelig var der fra det fjortende Aarhundredes Begyndelse
ogsaa i Italien, og navnlig i Florens, opdukket en Skole for,
hvad man kaldte det skjønne og smagfulde; men ogsaa denne
Skole var saa ufolkelig som muligt, da den var bygt paa den
bysantinske Grundvold af Grammatikaer og Stilebøger i de
døde Sprog, og blomstrede dels i latinske Efterligninger af Cice
ros Taler, og dels i florentinske Efterligninger af det virgilske
Heltedigt, de horatsiske eller ovidiske Sange og de livianske
Historier; og denne Skole, som ene levede af Fyrstegunst og
Herregaver, maatte naturligvis løfte sine Skabere og Opholdere
til Skyerne.
Alle disse Skoler maatte Folkeligheden saa vel som Kriste
ligheden, Hjærteligheden saa vel som Aandeligheden, have
imod sig, tillige med Paver og Munke, hvor som helst de spo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
