Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
279
vende min Grundbetragtning af Menneske-Livet i det hele paa
det kristne Menigheds-Liv, der skal spejle sig i Kirkehistorien,
ligesom Solen og alle Himmel-Legemer i Våndet; og hertil
kunde nu aldrig gives bedre Lejlighed end ved det Overblik,
jeg har lovet her at meddele gode Venner af Nyaarstidens
Kirkehistorie fra Reformationen i det sextende Aarhundrede,
om ikke til i Aften, saa dog til Midten af det nittende Aarhun
drede, og til den der omkring faldende, vel svage, men dog
kjendelige Fornyelse af det oprindelige Menigheds-Liv.
Dette maa findes saa meget mere betimeligt og følgeligt, som
min menneskelige Grund-Betragtnings veltalende Tolk paa Høj
skolen, saa vidt jeg kan skjønne, kun har holdt sig til dens
folkelige Anvendelse og ladet saa vel dens verdenshistoriske
som dens kirkehistoriske Anvendelse staa ved sit Værd; medens
jeg maa forudsætte, at min Betragtning af det kristelige
Menneske-Livs Folkelighed er det Led i min historiske
Tankering, hvis Sammenhæng har været utydeligst for mine
kirkelige Venner, og er dog netop et uundværligt Led ved Re
formationens og den følgende Kirkehistories Oplysning, der
kun kan lykkes, nåar man betragter den kristne Menighed
som et aandeligt Guds-Folk i levende Forbindelse med alle
de Verdens-Folk, den har gjæstet, og hvis Tungemaal den har
talt.
Til denne Betragtning er jeg nu kommen under den faste
Forudsætning, at det aandelige Kristen-Liv, hos Disiplerne som
hos Mesteren, er et sandt Menneske-Liv i alle Maader, og at
Menneske-Livet under alle sine Skikkelser: som menneskeligt
Slægt-Liv, Folke-Liv og Enkeltmands-Liv, er ensartet, som i
sit Udspring, saa i alle sine fremskridende Bevægelser, saa et
hvert fuldstændigt Menneske-Liv, i det større som i det mindre,
har sine fire Aldere: Barndom, Ungdom, Manddom og Alder
dom, hvoraf dog kun de tre senere er egentlig menneskehisto
riske eller udprægede til særlig Betragtning, fordi Barndom
men, som Spire-Tiden, i sin Begyndelse ei skjult og i sin Op
væxt taaget for vore, saa vel som for sine egne Øjne ; hvorfor
da ogsaa Menneske-Slægtens og Menneske-Folkenes Barndom
er indhyllet i et Mørke, som selv den skarpeste Betragtning af
Enkeltmandens Barndom, og en guddommelig Aabenbaring
om Menneske-Slægtens og om begge Guds-Folkenes (Israels og
Kristen-Menighedens) Barndom, kun kan lade det lysne over,
men ikke egentlig oplyse eller forklare for os.
Denne min naturhistoriske Forudsætning om Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>