Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
280
Livet, tør jeg sige, kunde og skulde være alle tænkende Menne
skers; skjønt Tankegangen om Menneske-Livets Udvikling nu
om Stunder i den dannede Verden, og det især hos os Prote
stanter, ret med Flid er gjort saa indviklet og saa forvirret, at
dets Aarstider, som aandelig Våar, Sommer, Høst og Vinter,
næppe lader sig gjenkjende og adskille ; thi man opdager dog
let, at vor Skole-Orden, hvorefter Vaaren skal gjøres til Vinter,
er saa unaturlig og ufrugtbar, som et Aar uden Våar, og at hvor
som helst, selv midt iblandt os, Menneske-Naturen nogenlunde
sker sin Ret eller »gaar dog over Optugtelsen«, der er Barn
dommen endnu i Sammenligning Spire-Tiden, Lege-Tiden og
Saa-Tiden, som under lykkelige Omstændigheder har hele Vaa
rens Friskhed og Ynde, men ogsaa hele dens Übestemthed, for
anderlige Vejrlig og tvetydige Forvarsler.
Ligeledes er Ungdommen efter en saadan Våar Livets
Sommerdage, med Fuglesangen og de grønne Lunde, med
Blomster-Vrimlen og Snogene der under, med den vide, tit
vildsomme Omvanken og de smilende Udsigter fra alle Høje;
medens Man ds -Alderen er Livets Høst-Tid, rig eller fattig,
som vor Lod er falden, som Kræfterne klække og Lykken vil
føje, men altid i Sammenligning den travleste og mest indvik
lede i alle Forhold. Endelig, nåar Mennesket lever sin Alder
ud, kommer Alderdommen, som en Vintertid, mild eller stræng,
men altid i Sammenligning den koldeste, da Grøden gaar af
Jorden, saa Spørgsmaalet bliver, hvad Sommeren har avlet, og
om man har Vid og Kræfter til indvendigt Arbejde og til Op
gjørelse af sit Regnskab.
Er dette nu Natur-Loven for Menneske-Livet hos alle Enkelt
mænd, saa følger det af sig selv, at den ogsaa vil gjælde for
Menneske-Livet under alle Skikkelser, da disse andre Skikkel
ser maa være sammensatte af ensartede Enkeltheder, som staar
i levende Sammenvirkning eller Vexelvirkning, ikke imod,
men efter deres Art; og disse sammensatte Skikkelser af Livet
er, hvad vi i det smaa kalder det menneskelige Ægteskab og
Husliv, i det større Folke-Liv, og i det hele Menneske-Slæg
tens Fælles-Liv, der dog kun gjennem de mest tilsvarende
Folke-Liv kan blive kjendeligt og overskueligt for os.
Betragter vi nu først det menneskelige Samliv i dets mindst
sammensatte Skikkelse, som aabenbar er Ægteskabet og Hus-
Livet, da opdager vi strax, at kun dette Samliv kan være
oprindeligt, som den naturlige Betingelse for en Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
