Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
285
sen; og Kapitelfæstningen, der vel er den dødelige Syg
doms rette Navn, fører tillige en Øjen-Svaghed med sig, som
først maa helbredes, førend vi kan se, hvor Sygdommen har
sit Sæde; saa jeg tør ingenlunde forudsætte, at mine Tilhørere
strax fra Begyndelsen skulde være enige med mig om, at Grun
den til den fortvivlede aandelige Dødskamp, hvorunder selv de
troende Lutheranere enten lige til i Gaar har sukket eller suk
ker endnu i Dag og kanske i Morgen med: Grunden ligger i
vor lige saa unaturlige som ukristelige Overtro paa Latin-Sko
len og Pagt med den; og jeg skal være meget glad, nåar det,
med Flid oplyst fra alle Sider, omsider kan blive mine kriste
lige Tilhørere klart, saa de een Gang for alle med mig indslut
ter Latin-Skolen med den romerske Uvætte i Forsagelsen af
Djævelen og alle hans Gjerninger og alt hans Væsen.*)
XXIX.
Hør mig, du Pavst! jeg være vil,
din Pestilens, mens jeg er til.
Naar jeg er død, skal du forgaa,
det siger Luther, våer derpaa !
De veed nok, at dette lille Rim hos os stod længe foran i
Morten Luthers lille Børnebog; og skjønt jeg ikke veed, hvem
der egentlig har lagt Luther det meget stridbare Ord i Munden,
saa udtrykker det dog ikke blot den folkelige, men den her
skende Betragtning af Luther i Midten af det attende Aarhun
drede hos os: som en vældig og frygtelig Kæmpe, der havde
frelst os fra Paven i Rom, og især med sin lille Katekismus
givet ham et Banesaar, som det var sært nok, han ikke døde
af for længe siden, men maa dog vist bukke under for en af
Dagene.
*) Efter at have sluttet for i Aften, falder det mig ind, at det hartad utrolige,
som jeg begyndte med, taber dog hele sin Æventyrlighed, nåar man veed
og husker, at vel har vor klassiske Højskole længe været besat med Folk
af fremmed eller af kjøbenhavnsk Slægt og Byrd, men at i dette Aarhun-
drede er der dog sjældne Undtagelser, især kjendelige paa tre fynske
Bonde-Sønner, og det Rasmusser alle tre: nemlig Rasmus Nyerup,
Rasmus Rask og Rasmus Nielsen, der alle fandt mere Smag i det nordiske
end i det klassiske og havde derfor ogsaa bedre Øje derfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
