Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
286
Var nu Billedet af Luther og hans kristelige Børnelærdom
saa blegt og barsk, da kunde det sagtens falde let, i Slutningen
af samme Aarhundrede at bringe baade Morten Luther og hans
lille Katekismus og hele den saakaldte lutherske Reformation
rent i Forglemmelse; thi Professorerne behøvede da blot at for
tælle Studenterne, og Sognepræsterne deres Konfirmander, at
det var i Grunden ikke Luther, men den vaagnende sunde For
nuft og Videnskabelighed, og saa vor kristne Øvrighed, der
havde frelst os fra Paven og Papisteriet, og at Luthers lille
Katekismus var saa langt fra at have noget med det at gjøre, at
den meget mer, i alt Fald paa de ti Bud nær, selv hørte til den
papistiske Surdej, som skulde udfejes, tillige med den gamle
Alterbog, den gamle Salmebog, Messe-Særken og Messe-Hage
len, Pibe-Kraven og Præste-Kjolen, der mer eller mindre hørte
til Pavedømmets Mørke og den gamle Overtro; — se, saa enten
spidsede Studenterne Øren, eller de løb fra Teologien i For
skrækkelse, og da enten grinte Konfirmanderne, eller de gabe
de; og blev der endda nogen Tanke tilbage om de Ting, da var
det gjærne enten den : Saa var der da heller ikke noget videre
ved det, de saa længe har skreget og sunget om, eller ogsaa :
Ja, man kan da tro, hvad man vil, men saa meget er da vist,
at vil vi slippe for at skjældes ud af de højlærde og les ud af
alle de pæne Folk, da maa vi holde det om Morten Luther og
hans lille Katekismus hos os selv, ligesom hvad anden gammel
Snak om de underjordiske eller saadan noget, vi kan have
imellem os.
Spørger vi nu, hvoraf det dog vel kunde komme, at alt hvad
der angik Salighedens Sag sad saa løst, at det kunde blæses
bort ved et Vindpust, selv her i Danmark, hvor vi dog veed,
baade i Ansgars og Luthers Tid var saa meget Hjærte for det
glædelige Budskab, at Evangeliet saa godt som indførte sig selv,
da maa vi svare : at hvor meget der end kan have ligget i Luf
ten, saa var dog den nærmeste og klareste Grund den, at igjen
nem hele det syttende og langt ind i det attende Aarhundrede
var den kristelige Børnelærdom med Luther og Paven sædvan
lig kommen baade til gamle og unge som en Lexe, de skulde
lære udenad og høres i og holdes til med Lov og Dom, og saa
skulde de tillige, for at blive salige, gaa flittig i Kirke, gaa or
dentlig til Alters, ofre og tiende forsvarlig, alt under Adfærd
efter Loven. Ja, nåar man betænker, at hos os alle Præsterne,
som skulde besørge Folkets kristelige Oplysning og Opbyggelse,
optugtedes under Riset til saa stive og barske Latinere som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
