Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
somhed; thi enten vi spørger om ham, der kaldte sig Alexander
den sjette, eller om ham, der kaldte sig Julius den anden, eller
om ham, der kaldte sig Leo den tiende og bandsatte Luther to
Gange for een, da hører vi fra alle Sider, at den første var et
hartad mageløst Afskum, og at der var ikke Kristendom eller
Hellighed skabt i nogen af dem ; saa der var intet Spørgsmaal
om, at den saakaldte Kristi Statholder og hele hans Hof af Kar
dinaler og Prælater og hele hans Krigshær, især af Tiggermun
ke, trængte højt til at reformeres, hvad da ogsaa godt kunde
ske, nåar bare Kejseren i Tyskland vilde sammenkalde et frit
Kirkemøde (Koncilium) af Biskopper, Abbeder og lærde Mænd,
som man vidste, kunde baade afsætte og indsætte Paver efter
eget Tykke.
Ligesom nemlig det pavelige Kristus-Rige var et Rige af
denne Verden, stiftet og opholdt ved lutter verdslige Midler,
saaledes tænkte man naturligvis ogsaa, det kunde reformeres!
omdannes og fornyes ved lutter verdslige Midler; og da man
over hele Kristenheden kaldte Præsteskabet Aandeligheden
(spiritualitas og Geistlichkeit), saa syntes det nemt at give denne
Reformation et aandeligt Præg ved at reformere enlen alene
efter den hellige Skrift, som Viklef i Engelland og Huss i Bø
men havde foreslaaet, eller tillige efter Klassikerne, som i det
fjortende og femtende Aarhundrede mentes opvakte fra de døde,
især ved de italienske Digtere, Dånte, Petrark og Boccaz. Jo
hannes Huss havde vel tillige lagt megen Vægt paa, at den hel
lige Na d ver, hvorved Præsterne i den senere Tid havde tåget
Kalken fra Lægmand og forbeholdt sig den for deres egen
Mund, skulde fuldstændig meddeles alle; men paa det berømte
Kirkemøde i Kostnits, hvor man brændte Huss, havde man
været dumdristig nok til at gjøre alle vitterligt, at vel havde vor
Herre Jesus Kristus indstiftet den hellige Nadver til hel at nydes
af alle troende, men dog havde Kirken med rette gjort denne
Forandring, som fremdeles skulde holdes i Hævd.
Uagtet man derfor i Vesterleden eller den saakaldte latinske
Kirke baade havde beholdt Daabspagten og Daaben uforvan
skede, og lærte alle Folk den apostoliske Tros-Bekjendelse og
Fadervor udenad, saa havde man dog ogsaa derbegyndt paa
Kjættervis at hæve sig over, hvad man dog selv kaldte »Her
rensLærdom« (traditio Dominica) og den apostoliske Menig
hed; saa at skulde der ske en kristelig Fornyelse, da var det
nu den høje Tid, førend Paven og hans Præsteskab og et al
mindeligt Kirkemøde forgreb sig paa Indstiftelses-Ordene ved
GrundtYigs udv. Skrifter X 289 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
