Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
296
yngre end den apostoliske Bekjendelse, og er intet Kjendemær
ke, men et Tvistens Æble, det viser unægtelig, at han ikke
havde fattet den kristelige Reformators store Kald : som en aan
delig Sorobabel og Jojada at føre Levningen af Kristen-Folket
tilbage til det forjættede Land og, uden at ænse Tidens Pinag
tighed, lægge Haand paa Opbyggelsen af Davids Stad og Salo
mons Tempel efter fattig Lejlighed.
Hvor meget nemlig end alle Reformatorerne stirrede paa det
gamle Testamentes Forbillede, og hvor enstemmig de end ud
raabte Pavedømmet for »Babel«, saa synes det dog næppe at
være faldet dem ind, at den kristelige Reformation og Kristen
hedens Oplysnings-Tid med sin Skriftklogskab og sin Forvent
ning af Herrens Gjenkomst har sit faste Forbillede i Hjemven
delsen fra den babyloniske Udlændighed og Fornyelsen af det
afbrudte Folkeliv i det andet Tempels Dage, lige til Tidens Fyl
de og Messias ; og skulde nogen af dem have set et Glimt deraf,
maatte det ikke være Luther, som dog var Seeren iblandt dem,
men Vindspilleren Kalvin, der dog lagde an paa at give sit
Følgeskab Skin af et aandeligt Folk, men vist nok kun et Sko
le-Folk, hvis Tempel var en teologisk Lærebygning. Luther
og hans Følgeskab slog sig derimod aabenbar til Ro over den
vanhellige Mængde i den saakaldte »hellige Kirke« med den
daarlige Spidsfindighed : at Helligheden ikke maatte, som i Pa
vedømmets Mørke, henføres til den » synlige«, men kun til den
»usynlige« Kirke, som kun var kjendelig for Gud og hans Engle ;
men de glemte derved blandt meget andet, at de dermed for
dømte deres egen Skilsmisse fra Paven, da Gud og hans Engle
jo lige saa godt kunde finde de sande Kristne i Pavens, som i
nogen andens synlige Kirke. De sammenblandede altsaa to him
melvidt forskjellige Ting: det ene, at Kristi Menighed altid kan
og skal være kjendelig i Verden for Venner og Fjender paa
sin frie og aabenbare Bekjendelse, men at dog ingen kan vide,
hvilke og hvor mange der er ægte Medlemmer af Menighe
heden, fordi kun Gud kjender Hjærtet og ser ikke paa andet.
Da saaledes det lydelige, men usynlige Ord er Kristi Kirke-Me
nigheds eneste Kjendemærke for Mennesker, saa kaldes den for
saa vidt med rette usynlig; men nåar Bekjendelses-Ordet er frit,
da er Menigheden dog derpaa ikke blot kjendelig, men umis
kjendelig, og maa kunne bære Helgen-Navnet i kristelig Bemær
kelse, saa sandt som den besjæles af den Helligaand og skyder
derfor efter Forsagelsen alt aabenbar vanhelligt og vederstyg
geligt bort fra sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
