Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
297
Uagtet det derfor var Luther vel bekjendt, at baade Troen,
Bekjendelsen og Forkyndelsen maatte være frie, for at være
levende, og uagtet det virkelige Liv i Aanden og i Herren vist
laa ham inderlig paa Hjærte og søgtes for Alvor af ham i de
fælles Saligheds-Midler med Guds-Ordet, saa har han dog enten
slet ikke betragtet den kristelige Reformation i det rette bibelske
Spejl, eller han maa have betragtet sit Dagværk kun som en
kristelig Daniels, der vel forudsaa Frigivelsen, Fornyelsen og
Forklarelsen i Tidens Fylde, men turde ikke befatte sig med
Iværksættelsen, og maatte derfor finde sig i, at Fyrsterne befa
lede alle deres Undersaatter at dyrke Luthers Gud efter hans
lille Katekismus, og at de satte borgerlig Straf for alle dem, der
trodsede og bespottede, ligesom Daniel fandt sig i at være Skole
mester for alle Nebukadnesars Vismænd og at se Sværdet hængt
over alle deres Hoved, som bespottede hans og Sadraks, Me
saks og Abednegos Gud.
Dog, hvad end Luther tænkte og ønskede eller ikke, saa blev
den augsburgske Konfession gjort til ufravigelig Lære-Forskrift
overalt i den saakaldte lutherske Kirke; og især i vort Højnor
den blev det gjort til en Borgerpligt at være eller dog lade som
man var en Lutheran; og da Kongerne der tillige fik Hals og
Haand over Præsteskabet og Raadighed over Gudsdyrkelsen
(Liturgien) i ubestemt Udstrækning, saa var selv den kristelige
Grundvold, som vi lærte i det attende og nittende Aarhun
drede, kun daarlig sikret, medens Døren syntes lukt for alle
Fremskridt i kristelig Oplysning, og al Udsigt spærret til Op
komsten og Udviklingen af et frit Menigheds-Liv. Dette maatte
synes saa meget mere fortvivlet, som de tre nordiske Riger var
de eneste, hvor der kunde ventes en fri og folkelig Udvikling i
kristelig Aand og luthersk Retning, da de tysk-lutherske Ene
mærker kirkehistorisk maatte kaldes Strøgods i en meget uro
lig, selvklog og stridbar Himmelegn, hvert Øjeblik udsat for
baade inden fra og uden fra at overvældes af Fjenden.
Da vi imidlertid nu veed, at det guddommelige Forsyn har
beregnet og overvundet alle Hindringer, saa det lutherske Sam
fund hos os dog bliver Moderskjødet for etfolkeligt Menigheds-
Liv og en kirkehistorisk Oplysning, saa kan vi med Rolighed
se tilbage paa de fortvivlede Omstændigheder, hvorunder den
nye Tingenes Orden maatte forberedes og komme til Verden.
Betragter vi nu i den anden Halvdel af det sextende Aarhun
drede de saxiske Højskoler, som gjaldt for Lutherdommens
Hovedstad, da ser vi de r det samme Skuespil paa Kirkegaarden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
