Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
298
som fordum i Rom paa Torvet : hvor man sloges, til man var
træt, og bygte saa den guddommelige Enighed (Concordia) et
Tempel, hvor alle skulde ofre; thi efter at man længe havde for
kjætret hinanden for alle Håande lærde Spørgsmaal, sammen
satte man en saakaldt »Enigheds-Bog« (formula concordiæ),
som alle Præster og Professorer blev tvungne til at underskrive,
hvorved de omtvistede Lærdomme skulde gjøres til Tros-Artik
ler, og hvorved iblandt andet Bogstav-Skriften efter vedkom
mendes Udlæggelse ophøjedes paa Kalvinsk til eneste Tros-Re
gel, saa derved bandlystes den sidste Gnist afLuthers Livsaande.
Da de højlærde i vort Norden paa den Tid kun betragtede sig
som Svende af tyske Mestere, maa det vel mest tilskrives et
Lykketræf, at denne Enigheds-Bog blev landsforvist, saa man
dog i Grund-Tanken holdt sig til den augsburgske Konfession,
hvor ingenlunde Skriften, men Tros-Bekjendelsen, varerklæret
for Tros-Regel, og hvor saa vel al kirkelig Modsætning til den
kristelige Fortid som skarpe Bestemmelser af omtvistede Lære
sætninger var undgaaede. Vel har jeg hørt, at de lærde Teologer
i Norge ikke blot skal have hævet Enheds-Bogens Landsforvis
ning, men højtidelig paakaldt dens Hjælp i Striden med Grundt
vigianerne; men det vil uden Tvivl vise sig at være ikke saa
lidt, omtrent to Hundrede Aar, for silde.
Da nu Strid, om ikke paa Liv og Død, saa dog paa alt og
intet, er det eneste aandelige Livstegn, man kan fæste Øje paa
i Tyskland, saa maa den lutherske Teologi regnes for uddød
der med det sextende Aarhundrede; og Regningen er saa meget
sikrere, som de lutherske Skolemestre i det syttende Aarhun
drede var lige saa spage som de lutherske Fyrster i Trediveaars
krigen, skjønt Jesuiternes voldsomme Angreb gjaldt i Grun
den langt mere den lutherske Skole end den evangeliske Fyr
stebænk, hvorfor da ogsaa Skolen, der ikke som Fyrstebænken
fik Hjælp fra Norden, led et haanligt Nederlag. Dog, skjønt
dette ikke har synderlig med Kirke- Historie at gjøre, saa fik det
dog i den forvirrede Tid saa stor Indflydelse paa Oplysnings-
Væsenet, ogsaa hos os, at et Overblik deraf maa findes uund
værligt.
Jesuiternes navnkundige Stamfader, Ignats (Inigo) L oj o 1 a
var samtidig med Morten Luther, kun noget yngre, og maa da
regnes med til det sextende Aarhundredes Reformatorer ; thi vel
vilde han ingenlunde reformere Kirken, men det vilde jo Luther
i Grunden heller ikke: hverken i kalvinsk Forstand omdanne
den efter sit Hoved, eller efter apostolisk Mønster forny dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
