Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
300
Tusender Læremesteren baade for Kejser Ferdinand den anden
af Østerrig og for Hertug Maximilian i Bajern, der, som bekjendt,
paa den papistiske Side spillede Fyrsteroller i Trediveaars-Kri
gen, ligesom da ogsaa Brabanteren Tilly, hvem Gustav Adolf
ikke med Uret kaldte den gamle Djævel, ogsaa var en Foster
son af Jesuiterne. Jesuiter-Skolenvar nemlig Oplysnings- og Op
dragelses-Anstalt under eet, hvor Fædrene i det hele lagde an
paa, fra Barnsben at rive deres Lærlinger løs fra alle de natur
lige Baand, der kunde hindre dem fra med Liv og Sjæl at være
Ordenen hengivne, men tog for Resten alt muligt Hensyn paa
deres Anlæg og Tilbøjeligheder, saa enhver kunde udvikles til
Dygtighed i sin verdslige Retning og i det hele følge sine Skjøde
lyster, da Naaden, som Fædrene sagde, taalte enhver Natur,
ligesom Pergamentet enhver Haandskrift; saa her var intet
Børne-Plageri, som i de protestantiske Skoler, men kun en mild,
umærkelig Forgiftelse af Hjærterne; og det var kun dem, der
viste Lyst og Anlæg til at blive kloge paa sig selv og Verden, der
oplærtes videnskabelig, med Grammatik, Matematik og Dialek
tik, til at glimre ved Lærdom og med Skarpsindighed at gjøre
sort til hvidt og hvidt til sort efter Hjærtens Lyst og med Or
dens-Generalens Samtykke.
Naar dette Helvedes Anslag paa hele Menneske-Livet i Sand
hed skulde have Lykken med sig i Længden, da forudsatte
det imidlertid et anderledes Rygstød end den magtesløse Pave
i Rom : forudsatte en Enevolds-Tyran, som trængte til Skoleme
strene og kunde beskytte dem mod alle Medbejlere og Misun
dere; og en saadan Beskjærmer ventede det sextende Aarhun
dredes Jesuiter sikkert at have fundet i Filip den anden af Spa
nien, men da det slog fejl, maatte det syttende Aarhundredes
Fædre se sig om efter en anden, og fæstede da først deres Øjne
paa Henrik den fjerde af Frankrig, hvem de ganske rigtig ind
tog og havde nærmest at takke for Lojolas Ophøjelse til Helgen
rang; men da Henrik døde ubetimelig, saae de intet bedre Raad
end Kejser Ferdinand den anden, som vel kun var maadelig
begavet, men dog herskesyg nok, med gode Udsigter til Ene
vælde i Tyskland, det vederstyggelige Arnested for den kjætter
ske Oplysning, at Jesus Kristus havde tåget Spiret fra Paven og
vilde nu herske midt iblandt sine Fjender, dømme Jorden med
Oprigtighed og Folk med sin Sandhed: en fjendtlig Oplysning,
der først kunde kvæles, nåar Jesuiterne fik Hals og Haand over
Skolen og Bogtrykkeriet.
Hvor vidt nu Jesuiterne virkelig, som man har sagt, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
