Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
301
Flid forberedte Trediveaars-Krigen, lader vi bedst, som alle
hemmelige Efterretninger om store Kjendsgjerninger, staa ved
sit Værd, som sjælden er stort; men at de pustede til Krigsluen,
da den var udbrudt, er lige saa vist, som at de vilde vundet
mest ved at komme fredelig ind i de lutherske Lande, der net
op lukkede sig for dem, fordi der var ingen Aandskraft til at
holde dem Stangen. De havde saaledes alt i det sextende Aar
hundrede med deres Friskole fredelig indtåget Prag, skjønt
det protestantiske Skolevæsen i Hussiter-Landet netop den
Gang stod i sit fulde Blomster, saa der skinnede ved Tredive
aars-Krigens Udbrud den over hele den protestantiske Verden
berømte Skolemand Comenius som et Lys i Mørket. Der er
imidlertid heller intet Spørgsmaal om, at jo Jesuiter-Skolen
ogsaa vilde sejret i det syttende Aarhundrede, om den havde
fulgt i Tillys og Wallensteins blodige Spor, og for saa vidt kan
vi heller ikke i Kirke-Historien tabe Trediveaars-Krigen af
Syne.
Da det nu var den eneste kalvinistiske Kurfyrste, Frederik af
Pfalz, der opkastede sig mod Kejseren til Konge i Bømen, og
tabte strax baade Hovedet og Kronen i Slaget paa det hvide
Bjærg ved Prag, og da de to lutherske Kurfyrster af Saxen og
Brandenborg slet intet turde eller vilde vove, saa maatte Ferdi
nand og Jesuiterne med Tilly og Wallenstein upaatvivlelig sej
ret, nåar Tyskland var blevet sig selv overladt ; men det var
rimeligt nok, at de to lutherske Konger i Norden, Kristjan
den fjerde og Gustav Adolf, ej vilde sidde ganske stille;
thi vort Norden kunde vist nok hverken indvendig eller udven
dig være tjent med at have et jesuitisk Tyskland paa den ene
Side og et barbarisk Rusland paa den anden; men om end andre
end verdslige Grunde havde Indflydelse paa disse to anselige
Konger, saa bevægede de dem dog ingenlunde til at gjøre fælles
Sag, hvad ogsaa faldt vanskeligt, saa længe Skaane, Halland,
Bleking og Båhuslen tillige med hele Norge regnedes til Dan
mark. Hver af dem for sig prøvede da sin Lykke mod Tilly, og
hvad der brast for Kristjan, det bar for Gustav; og skjønt han
faldt for Wallenstein, bærer han dog med Æren Navn af det
lutherske Tysklands Befrier og dermed den tyske Friskoles
Redningsmand, der vel for Øjeblikket ikke var meget værd,
men var dog for Fremtiden uundværlig.
Jesuiter-Skolen havde nemlig, blot ved sit Rygte, alt for saa
vidt sejret baade i Tyskland og i vort Norden, at det var klart,
man havde lukket Laagen, men ladt Porten staa aaben ; thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
