Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
303
store, blodige, men ingenlunde frugtesløse Strid paa Øen mel
lem den lutherske, den kalvinske og den papistiske Retning i
det sextende Aarhundrede, som under Dronning Elisabet mere
afstilledes end udjævnedes i en baade fra Papister, Lutheranere
og Kalvinister særskilt statsreligjøs 1) Indretning (etablishmenf),
som kaldte sig selv den høje, bisp elige Kirke. Vel kan man
selv i Verdens- Historien ikke andet end ryste paa Hovedet over
den kirkelige Storagtighed, der stikker besynderlig af mod den
aandelige Armod midt i et aandeligt Folk, midt i Shakespears
og Spensers Fødestavn og Aarhundrede, og i det hele over den
urimelige Sammensætning og den uforsvarlige Stilling; men i
Verdens-Historien maa man dog indrømme, at hvad der for
Øjeblikket mest kan tjene til at berolige et oprørt, men kraftigt
og daadfuldt Folk, det er i værste Fald et nødvendigt Onde ; og
man kan ikke nægte, at netop Højkirkens Urimelighed førte til,
at Engelland alt i det syttende Aarhundrede tilbagevandt den
aandelige Frihed, som alle Folk behøver, men som de fær
reste endnu i det nittende Aarhundrede nyder.
Naar vi derimod betragter Reformationen i Kirkehistorien,
som en kristelig Oprejsning i troende Bevidsthed af Her
rens Nærværelse i Aanden med Ordet og Troen, da overser vi
vel ikke denne kristelige Oprejsnings nødvendige Sammenhæng
med det borgerlige Selskabs, Modersmaalenes og den personlige
og folkelige Selvbevidstheds og Friheds Sag, der maatte avle en
Fælleskamp mod Pavedømmet og alt Papisteriet; men vi sam
menblander dog heller ingenlunde den fælles Kamp og Sejer
med den kristelige Oprejsning, der ingenlunde var fælles for
alle Kampens Høvdinger med deres Lejre.
At nu den saakaldte høje, bispelige Kirke netop ved at ville
hedde og være en saadan, stillede sig højtidelig op som en Kors-
Kirke over den hellige Grav, uden Lys og Sjælemesse, aldeles
fremmed for den kristelige Oprejsning og Oplysning, har jeg
vel længe krympet mig ved at tilstaa; men tør dog ikke nægte,
at hvem der lægger mere kirkelig Vægt paa Bispe-Vielsen
end paa Daaben og Nadveren, d e gjør dermed ligesom Papi
sterne Bispe-Vielsen til et Grund-Sakrament, der skal kunne
give Bispen Selvraadighed over Herrens egne Indstiftelser og
Herredømme over Herrens Folk; og skjønt Ærkebispen i Can
terbury ikke har underskrevet Pavens Bandbuller imod os, saa
*) Haaudskriftet : statskirkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
