Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
304
har dog Bispe-Kirken, ved at unddrage sig alt kirkeligt Fælles
skab med Lutheranerne, stiltiende samtykket i dem. Skjønt
derfor Kirkehistorien ikke maa skære Anglikanerne, som dog
har beholdt de kristelige Saligheds-Midler, over een Kam med
Kalvinisterne, som har vraget dem, saa kan den dog heller ikke
indrømme, at deres saakaldte Reformation er kristelig, men
kan kun skjænke den et Sideblik, der viser det modsatte.
I Engelland var det nemlig hverken Disipler af Luther eller
en Hovedmand, der havde mindste Lighed med en Tros-Kæm
pe, som opsagde Paven Huldskab og Troskab, men det var,
som bekjendt, Tyrannen, Kong Henrik den ottende, der
stillede sig op mellem Luther og Paven, sagde som en Farisæer
om Luther: Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som denne Tol
der, og sagde til Paven i Rom: Vel hører jeg til den samme
hellige, katolske Kirke (the catholic churchj, som du, og er, som
du selv har tilstaaet, dens kongelige Beskjærmer, men for dens
Hoved erkjender jeg dig ikke længer, thi Kirken i Engelland
skal herefter intet andet Hoved have end mig, og efter dette
kronede Hoved reformerer jeg den. Af denne antikristelige For
sætning kunde der umulig udspringe en kristelig Eftersætning,
og der udsprang heller ikke andet end den selvmodsigende
Kirke-Stats-Indretning, hvorved Kristus vel erklæres for Kir
kens aandelige Hoved, Bibelen for hans guddommelige Lov
bog, og Bisperne for dens ufejlbare Fortolkere, men Kongen
(eller Dronningen) af Engelland skal dog baade hyldes af alle
Bisperne som Overhoved og raade for, hvem der skal taales,
og for, hvad der maa læres i Kirken.
Betragter vi altsaa de to navnkundige engelske Dronninger i
det sextende Aarhundrede, Marie og Elisabet, som begge be
handlede paa fri Haand det samme Kirke-Spørgsmaal, hver
efter sit Hoved, da maa vi tilstaa, at Maries saakaldte katolske
og Elisabets saakaldte protestantiske Hoved havde, tyrannisk
talt, lige god Ret, og kristelig talt lige klar Uret; og at nåar vi
skal sige noget om den saakaldte engelske Martyr-Skare under
Kong Henrik og Dronning Marie, som Bispekirken har kano
niseret, da er det vel klart, at de var alle Blodvidner mod det
kirkelige Tyranni; men hvad de kirkelig var Blodvidner for,
kan næppe siges andet afgjort om, end at de ikke var det for
vor Herre Jesus Kristus eller for hans Menighed og Saligheds-
Midler; saa de er Kristendommen uvedkommende. Hvad de
fleste af dem havde stridt og støjet for, var imidlertid den kal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
