Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
306
Lap Papir fra usikker Haand, eller med en lige saa usikker
Anmærkning i en gammel Krønnike.
Dette erefter min Overbevisning, den kristelige Kirkehistories
egentlige Afregning med den bispelige Højkirke, derharproteste
ret meget stærkere mod den kristelige Oprejsning hos Luther end
mod Paven og alt Papisteriet, og har prøvet paa at fordunkle
Evangeliets lyslevende Forkyndelse og den lutherske Kirke
sang med sine stemplede Postiller og sine udvandede Davids-
Salmer; saa at nåar Kirkehistorien alligevel stadig maa holde
Øje med Engelland, da er det kun for den kristelige Grundvolds
Skyld, som ligger der stadselig begravet, og maa en Gang end
nu dog vel skyde sig levende op, og for den kirkelige Fri
hed s Skyld, som de r saa kraftig har udviklet sig og bragt man
ge skjulte Ting, saa vel kristelige som ukristelige, for Dagens
Lys. Heraf udsprang endnu i det nittende Aarhundrede Bibel-
Selskaberne og det saakaldte store Missionsværk, som
vel i Herrens Lys er lutter Skin og Skygge, men varsler dog
storstilet om den Forkyndelse af Rigets Evangelium for alle
Folkestammer paa deres Modersmaal, som i Nyaarstiden skal
krone det kristelig Storværk. Denne kirkelige Frihed, som er
Betingelsen for Udviklingen baade af aandeligt Liv og Lys i
kristelig Forstand, har nemlig Engelland unægtelig stor For
tjeneste af; men den er, vel at mærke, ingenlunde fremkommen
ved Hjælp af Bispe-Kirken, men netop paa Trods imod den,
først ved den voldsomme Kirke-Storm under Stuarterne og
siden ved den hollandske Kirke-Tugt under Vilhelm afOranien.
Den store, besynderlige 0 i Nordsøen har nemlig i hele 800
Aar haft en Historie for sig selv, næsten lige saa ejendommelig,
som om den havde udgjort en egen Verdensdel, og det ikke
mindst siden Reformationen; thi medens den vedhængende
Trælle-0 (Irland) i det hele blev ved at være papistisk, blev
af det nu saakaldte Stor-Britannien det skotske Nordstykke lige
saa strængt kalvinsk, som det engelske Sydstykke blev kron
bispeligt; og da derfor begge Dele med det syttende Aarhun
dredes Begyndelse skulde forenes under Stuarterne, blev Mod
sigelsen ikke blot til en skarp Modsætning hos Folkene, men
til en klar Selv-Modsigelse hos Fælles-Kongen, der i sin Kro
nings-Ed ikke blot maa love de to hinanden modsatte Stats
kirker lige udelukkende Beskyttelse, men maa ogsaa love at
udrydde deres Modstandere af Landet. Da nu imidlertid Stu
arterne, dels af rent kejserlige Bevæggrunde og dels af lidt
fransk-papistisk Tilbøjelighed, vilde først prakke og siden nøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
