Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
vinske Reformation, ligesom det i Grunden er den kalvinske
Teologi, der i de 39 Artikler strides med Kronen og Bisperne
om Kirkestyrelsen.
Intet Under derfor, at Livstegnene i en med Tros-Bekjendel
sen overensstemmende folkelig Forkyndelse og Lovsang,
som hos Luther beviste en kristelig Oprejsning, aldeles fattedes
i det anglikanske, saakaldte »reformerede Taarnhus«, og at
dette alt i det syttende Aarhundrede styrtede sammen som et
Korthus, saa snart Vinden fik Lov til at blæse paa det, og at
det samme under lignende Omstændigheder vilde ske i det nit
tende, uden at den kristelige Kirkehistorie har vundet andet
ved den anglikanske Kirkes Tilværelse end et klart Vidnesbyrd
for den apostoliske Tros-Bekjendelse ved Daaben. Dette agter
jeg nu vel ikke for saa stor en Vinding, som det let kan synes,
da Menighedens højrøstede Vidnesbyrd ved Daaben om sin
Tro fra Begyndelsen er sig selv langt sikrere end nogen
Enkeltmands højbispelige Vidnesbyrd kan være; men Engel
lands uafbrudte Bisperække, fra Avgustin i det sjette til alle
Bisperne i det nittende Aarhundrede, giver dog et klart Vidnes
byrd om, at vor Tros-Bekjendelse og Daabspagt har baaret Kir
ken i de sidste tolv Aarhundreder, og gjaldt under Gregor den
store for apostoliske; saa hvis nogen anden Kirke vil gjøre
vores sin apostoliske Grundvold stridig, da maa den opvise i
det mindste et lige saa langt og daadfuldt Levnedsløb som Kir
kens i den ny Kristenhed. Det følger nemlig af sig selv, at der
som den romerske Kirkes Tros-Bekjendelse og Daabspagt alt i
Gregor den stores Tid kun falskelig udgav sig for apostoliske,
da maatte enten den oprindelige Tro og Daab alt den Gang
være foregaaet, eller der maatte være en anden Menighed,
som havde bevaret dem uforfalskede; og den sande Kirke kun
de umulig have mindre Livskraft og aandelig Velsignelse med
sig end den falske. Uagtet derfor de højlærde nu om Stunder
ej engang synes at forståa denne Bevisførelse, og nåar de ikke
tror paa Jesu Kristi Guddommelighed, heller ikke kan føle
Vægten deraf, saa maa dog Kirkehistorien oplyse, at den engel
ske, uafbrudte Bisperække gjør os samme Tjeneste, som den
gamle romerske Bisperække gjorde Arildskirken ; saa ved at
sammenføje dem, faar vi et lige saa gyldigt historisk Bevis for
Grund-Enheden af Troen og Bekjendelsen ved Daaben, som en
uafbrudt Kongerække med en offentlig Kronings-Ed vilde af
give for Grund-Enheden af et Riges Stats-Forfatning i Tidens
Løb, som det jo vilde være uhyre latterligt at bekæmpe med en
Grundtvigs udv. Skrifter X 305 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
