Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
308
pister; ja, det gik hos os saa vidt, at en berømt teologisk Pro
fessor erklæredemed udmærket Tryk, at den historiske Kri
stendom tilhørte Papisterne, og den fornuftige Kristendom i
Modsætning Protestanterne. Dette Kunststykke var da ogsaa
saa nemt gjort, at det maatte være fristende for de skriftkloge,
som vilde kaldes Kristne uden paa nogen Maade at være det;
thi nåar man veed, at katolsk ikke betyder andet end »almin
delig*, og protestantisk »modsigende«, saa falder det ved
en kirkelig Anvendelse af Ordene meget let at bevise, ikke blot
at Rationalisterne, der protesterede baade mod Paven og Kristus,
var ægte Protestanter, men at Sultan Soliman den anden, og
ingenlunde Morten Luther, var som Ærke-Protestant det sex
tende Aarhundredes største Reformator, medens alle de, der
stred for den kristelige Fælles-Tro i den hellige, almindelige
Kirke, jo selv bekjendte, at de var Katoliker og følgelig Papister.
Vi kunde jo nok oplyse, at denne Skrivebrug var splittergal,
dels fordi Lutheranerne i det sextende Aarhundrede ingenlunde
fik Navn af Protestanter for deres kirkelige Modsigelse af Paven,
men blot for deres borgerlige Indsigelse mod en tysk Rigsdags-
Beslutning, som vi Nordboer lige saa lidt som Engelskmændene
havde det mindste med at gjøre, dels fordi den augsburgske
Konfession knyttede alle Lutheranere uopløselig til den katol
ske Kirke, og især fordi der aldrig havde været nogen virkelig
Kirke eller Menighed saa tom og naragtig, at hele dens Tros-
Bekjendelse var en Modsigelse; men det nyttede os saa
meget mindre, som vi maatte indrømtne, at til de protestantiske
Dissentere i Engelland hørte endogsaa i første Klasse Kvæ
kerne, som protesterede baade mod Daaben og Nadveren,
mod Søndagen og hele den kristelige Gudsdyrkelse; thi da
raabte hele Læseverdenen: Hvad har vi mere Vidnesbyrd be
hov! vi har jo hørt det af deres egen Mund, de hverken er eller
vil være Protestanter, men Katoliker og Papister. Fy, for Skam !
Det er imidlertid ingenlunde blot for den løjerlige Sammen
hæng, det har med Protestant-Navnet i Engelland, vi paa dette
Trin i Kirkehistorien maa skjænke Kvækerne med deres lav
puldede, men lovfaste Hatte et Øjebliks Opmærksomhed; thi
den kræver de med rette, som Stamfædrene til Nyaarstidens
bedste Natur-Mennesker, med hvem vel baade vore Pietister og
Rationalister har haft en Del, især af det protestantiske, til fæl
les, men som dog er et ganske eget Slags Folk, jeg kun ret kan
tænke mig mellem Engelskmænd og maaske mellem Jyder.
Det var nemlig midt under den store Gjæring, hvori alt true-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
