Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
313
der er for Resten saa stor en Forskjel, som mellem Tysk og
Engelsk, og den Forskjel er meget stor; thi i Engelland var det
Ord som Ild, der satte Kæmpe-Kræfter i Bevægelse paa begge
Sider af Verdens- Havet gjennem to Aarhundreder, medens det
i Tyskland kun var en Bog, der satte langt flere Penne end
Kræfter i Bevægelse for halvanden Menneske-Alder. Begge Ste
der var det vel ogsaa sit eget indvendige Lys, man vilde sætte
i den Helligaands Sted, af en Gjenfødelse uden Daab, man ven
tede et nyt Liv, og med et ærbart Levned, man vilde bevise sin
Hellighed, i Modsætning til Præstegriller, Bogstavvæsen og
sprænglærd Haarkløveri; men hverken havde man i Tyskland
det engelske Falkesyn for Menneske-Naturen i sin oprindelige
Glans, eller Sansen for den virkelige Friheds Værd, eller Sindet
til at stride og at lide for den, saa noget stort og varigt kunde
umulig udspringe af, hvad kun var lunkent følt, dunkelt fat
tet og mat udført. »Fromme Ønsker* (pia desideria) kaldte
Præsten Spener fra Elsas sin lille Bog om den lutherske Kir
kes store Brøstfældighed, som gjorde umaadelig Opsigt i den
tyske Læseverden; og Opvækkelsen af fromme Ønsker om en
folkeligere Dannelse paa Højskolerne og en gudelig Afretning i
alle Kredse var ogsaa det bedste, der vaktes ved Omsvinget i
det hele.
»Opvækkelse< blev da ogsaa, som vi veed, lige til vore
Dage Løsenet ved hele den pietistiske Travlhed, som om Søv
nen var den største Synd, og som om Helsoten var uskadelig,
nåar man kun saae og beklagede den; thi vel raadte man de
opvakte til flittig at bruge visse Lægemidler, saasom Afhold fra
Dans og al verdslig Lystighed, Forsagelse af Eder og Bander,
opbyggelig Læsning, lange Bønner og Jammersange, helst i
ugudelige Forsamlingers uden al Persons-Anseelse ; men lige
som der i alt dette knap var Glimt af Kristi Evangelium, men
kun Fusken paa en ny Retfærdighed af Lovens Gjerninger, saa
lignede det aabenbar langt mer en Ligbegængelse, end en Gjen
fødelse, som dog var, hvad der aabenbar trængtes til og bestan
dig raabtes paa.
De første gudelige Forsamlinger, som nu gjorde Opsigt
i Verden, var de tyske Bibellæsninger i blandet Selskab, som
tre Magistre i Lejpsig, med Lybekkeren Herman Francke i
Spidsen, begyndte paa i det mærkværdige Aar (1689), som Vil
helm Hollænder besteg Engellands Trone og rejste det kirkelige
Friheds-Banner, hvorunder der vel kun sent blev kæmpet kri
stelig, men som dog lige fuldt har sin Rod i Kristi Evangelium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
