Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
312
Kristne, da det ellers, blandt meget andet, netop er os, der
gjør den altid usynlige Guds-Menighed ukjendelig paa Jorden.
Guds aandelige Folk og Guds Rige er nemlig vel nødvendig
usynlige i Verden, ligesom Guds-Ordet er selv usynligt i Ver
den; men det gjør paa ingen Maade Guds Menighed ukjende
lig, da det usynlige Ord netop i den fri Djævle-Forsagelse og
Tros-Bekjendelse er Menighedens klare og usvigelige Kjende
mærke, mens det slet ingen Forskjel gjør, om man kan tælle
Folket eller ikke. Hvor som helst en saadan kristelig Frimenig
hed findes, vil den ogsaa kunne bære Tilnavnet »hellig«, i aan
delig Forstand, da den besjæles af Helligaanden, skjønt den
ikke kjendelig øver anden Kirketugt, end at afbryde Fællesska
bet med dem, der, ved aabenbar at bryde Daabs-Pagten, selv
skiller sig fra Herren og hans Menighed.
Da nu imidlertid heller ikke denne fredsommelige og aldeles
uskyldige Kirketugt øvedes eller kunde øves, hvor man vilde
have den verdslige Øvrighed til Kirkeværge, vilde have tvungne
Kirkegængere og Altergjæster, og satte borgerlige Straffe for
aandelige Skilsmisser, saa maatte aabenbar det kristelige Liv
sej pines til Døden, hvis det ikke vidunderlig midt i Dødens
Porte vaktes og styrkedes til at gjøre aandelig Opstand og sætte
sig i Frihed.
Denne Følelse var det, som baade avlede og et Øjeblik syntes
at adle den saakaldte pietistiske Gjæring, som i Slutningen
af det syttende Aarhundrede satte hele det lutherske Tyskland
i en krampagtig Bevægelse, der dog næppe engang forsinkede,
mindre afvendte Døden. Da imidlertid denne Gjæring alle Vegne
afbrød Døds-Stilheden, aabenbarede det aandelige Mørke og
banede Vej for den aandelige Frihed, og da den i det attende
Aarhundrede forplantede sig til Danmark, hvor Opstanden ud
brød og lykkedes i det nittende, saa maa den kristelige Kirke
historie skjænke den større Opmærksomhed, end den i sig selv
fortjente. Pietisme, som er Øgenavnet, Fjenderne gav denne
Bevægelse, der kaldte sig selv »gudelig«, blev nemlig ikke ufor
skyldt Gjæringens kirkehistoriske Navn; thi vel var den vist
nok i sit Ophav, hos Spener og Francke, ganske oprigtig
ment, men den var dog selv hos dem, baade i menneskelig og
kristelig Forstand, lige saa meget verdslig som den var gudelig,
og meget lidt aandelig. Naar Stivstikkerne paa de saxiske Høj
skoler med mange andre Ukvemsord lod Pietisterne høre, at de
var halve Kvækere, da er det jo vel sandt, at Pietismen i Tysk
land svarer kirkehistorisk til Kvækerdømmet i Engelland, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
