Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
315
eneste, kaldte ham tilbage i Triumf som den halleske Højskoles
Kansler. Allerede denne Udmærkelse af Voltaires kongelige
Disipel maatte give os en Formodning om, at det ikke hængte
rigtig sammen med den wolfiske Filosofis foregivne venlige
Forhold til Kristendommen, hvis Lærdomme den dog paatog
sig at føre matematiske Beviser for; men kjender vi det mind
ste til Kristendom og Matematik, da veed vi forud, at et saadant
venskabeligt Tilbud kun lod sig gjøre og modtage paa Skrømt,
da sund Menneske-Forstand siger os alle, at Filosofien, for at
kunne paa fri Haand klart bevise Kristendommen, maatte have
be gre bet den, hvormed den vilde være ikke bevist, men af
bevist, da den menneskelige Selvklogskab jo umulig, uden sole
klar Selvmodsigelse, kan paa een Gang udraabe baade sig selv
og sin kristelige Fordømmelse for guddommelig Visdom.
Naar man imidlertid først er kommet saa vidt, som man paa
de lutherske Højskoler alt længe havde været: slet ikke ved
Spørgsmaalet om den guddommelige Aabenbaring at lægge
Vægt enten paa det timelige eller paa det evige Menneske-
Liv, men kun paa, hvad man kaldte den i Skriften aabenbarede
Lærdom og en dertil svarende Læremaade (Metode), da maatte
en Læremaade paa Modersmaalet, der vel var død og kjed
sommelig, men dog tydelig og tilsyneladende grundig, nødven
dig gjøre Lykke, hvor mange endnu satte lidt Pris paa et kri
steligt Skin, men brød sig ikke stort om, at den bibelske Tanke
gang undergravedes ved de saakaldte strængt matematiske
Beviser for en uforanderlig Naturens Orden, for vor syndige
Verden som den bedste mulige, og for Selvklogskabens Ret og
Dygtighed til at bedømme alle guddommelige og menneskelige
Forhold.
Ved Siden ad denne matematiske Teologi, der i det attende
Aarhundredes anden Menneske-Alder paa alle tyske og nordi
ske Højskoler sejerrig fortrængte den pietistiske, forbavsedes
man storlig ved at se en »Brødre-Menighed«opblomstre, der syn
tes at ville trodse al mulig Filosofi og Teologi, saa vel som al
sund Menneske-Forstand, med en udelukkende hjærtelig Kri
stendom og et dertil svarende Menigheds-Liv, som man aldrig
saae Magen til, siden i Jerusalems Moder-Kirke, og næppe nok
der.
Dette er naturligvis den saakaldte Brødre-Menighed i Hern
hut, som ogsaa hos os fik en Aflægger i Kristjansfeld, Talen er
om, og skjønt den for længe siden er afblomstret og har med
sine Frugter bevist, at den var ingenlunde, hvad den udgav sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
