Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
325
Lyst til at være hjemme eller dog at komme hjem og lægge
deres Ben i
» Danmark, dejligst Vang og Vænge,
lukt med Bølgen blaa«;
medens vore Naboer, Tyskerne, der overgaar alle andre Folk i
at prale af den mageløse Herlighed »daraussen bei mir«, dog
prægtig finder sig hjemme overalt i den vide Verden, hvor de
finder noget at bestille og fortjene og har Lov til at prale. Jeg
mener da, det gaar med det danske Folk i det hele, ligesom det
er gaaet med mig ved dette kirkehistoriske Overblik, da jeg
næppe i forbigaaende har nævnet Danmarks Deltagelse i Refor
mationen, uden med en Snært til godt Folk her inde, der helst
abede Tyskerne efter, og hvor de syntes at følge deres eget
Hoved, syntes at maatte have Hoved til fælles med Kineserne;
og dog er det med sand Fornøjelse, jeg vender Øjet hjemad ved
Begyndelsen af det nittende Aarhundrede, da Kirkehistorien for
mine Øjne ej har andet at bestille i Tyskland end at dø med
den gamle Kirkehistoriker, Schrocki Vittenberg, og at begra
ves med den vittenbergske Højskole i Berlin af Ne an der. Jeg
er nemlig belavet paa i Danmark, ved Tilbagesynet paa de tre
Aarhundreder, paa Overfladen kun at se aandløs Efterabelse
og Gang i Taaget; men jeg er dog vis paa i det hele at finde en
rørende Trohjærtighed og i det enkelte at finde Livstegn baade
gjennem Suk og Sang, der vidner om noget meget dybt, meget
godt og glædeligt paa Bunden, som jeg ikke kan tvivle om, vor
Herre jo har givet, for i sin Tid, nåar alt det fremragende er
knækket og alt det glimrende er falmet, at føre frem for Dagens
Lys og bruge til Vederkvægelse, som Kilden paa en Grønplet i
Ørken.
Ja, jeg har, som De nok veed, virkelig det Haab, at nu, da
den verdslige Kristendom under alle sine mer eller mindre
glimrende Skikkelser : den bispelige, den pavelige, den profes
sorlige, synes saa godt som uddød paa Jorden, saa den kun
som Gjenfærd ved Nattetid kan forskrække de lettroende og
drille de vantro, da vil den aandelige Kristendom, der syntes
optagen med de gamle Martyrer for mange Aarhundreder siden,
uformodentlig vise sig hos os som himmelfalden i en ganske
egen, kvindelig, lidt nedbøjet, men dog halvdronninglig Skik
kelse, der som en frugtbar Barnemoder bor i Herrens Hus til
Dagenes Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
