Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
329
under Kristjan den fjerde fra den enfoldige Forkyndelse af Kri
sti Evangelium som en Guds Kraft til Salighed, og Ophøjelsen
af Herrens Indstiftelser med Ordet som de eneste rette Salig
heds-Midler, gik over til en tør, varsom, kapitelfast Bibellæs
ning. Det er nemlig en følgelig Sag, at Danskerne Resen og
Brochmand ikke var slet saa afgjorte Dødbidere som deres
samtidige tyske Mestere ; men desuagtet var dog Resens Bibel
og Katekismus og Brochmands Huspostil meget stivere og
dødere end Luthers, og det er lige fuldt Kristjan den fjerdes
sidste kirkelige Forordning: at der skal beskikkes Vækkere ved
alle Kirker, som med deres Kjæppe skal forstyrre Kirkegjenger
nes søde Søvn.
Denne søde Kirkesøvn, der i Danmark ordentlig blev til kirke
lig Sovesyge, og afbrødes omtrent lige saa lidt ved den pietisti
ske som ved den haandgribelige Opvækkelse, behøvede imid
lertid ingen anden Grund end Danskernes gode Sovehjærte,
navnkundigt alt i Rolv Krages Dage, og den sorte Skole, som i
Kristjan den fjerdes Tid under Kongens idelige og ivrige Til
skyndelser stræbte at kappes med Jesuiternes. Dette er en bog
stavelig Sandhed, som vel alle vore Historieskrivere, undtagen
Dr. Helveg, har ladet uænset, men som maa fremhæves endnu
stærkere, end han har gjort, da den forklarer og saa vidt mu
ligt undskylder den danske Daarlighed: at overgaa selv Ty
skerne i deres Vindskibelighed med at afrette Peblinger ved
hedensk Latineri og Examiner i Trættekunsten til ægte luther
ske Prædikanter og Sjælesørgere paa Modersmaalet.
Der var nemlig just paa den Tid en berømt Jesuiter-Skole i
Brunsberg i Prøjsen, hvor man gjorde udmærkede Fremskridt
i Latineriet og det aristoteliske Mundhuggeri, og hvor Fædrene
havde deres Ugleøjne fast hæftede paa vort Norden, hvorfra de
vidste at lokke en Del smukke Folks Børn her inde fra til sig,
og det vilde Kristjan den fjerde netop sætte en Pind eller to
for, baade ved at oprette det adelige Akademi i Sor, og ved at
gjøre Præste-Skolen saa latinsk og saa aristotelisk som muligt.
En virkelig dansk Konge vilde jo, hvis han havde havt Kri
stjans Kjækhed, tvært imod bekæmpet Jesuiternes Latineri og
Spidsfindighed med en kristelig, oprigtig og folkelig Skole for
Præsterne, og sat den sidste danske Adelsmand med kristeligt
Folkeliv, Holger Rosenkrands, til Hovmester for Junkerne
i Sor; men Modet til aandelig at trodse Verden faldt jo rigtig
nok ikke i Danskernes Lod, saa vi tør ikke videre laste Kristjan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
