Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
328
annamme det, saaledes har det sig og med dette Sakra
mente«.
Folkeligt i det hele og kristeligt hos den lille Flok, som vilde
i Sandhed høre vor Herre Jesus Kristus til, var da aabenbar
det sextende Aarhundrede en sand Vederkvægelses-Tid i
Danmark, hvorunder alt aandeligt foryngedes, som ved en
Mundsmag af Guldæblerne paa Livets Træ ; men det var ogsaa
kun en lille Mundsmag og en stakket Foryngelse, der næppe
nok kan spores Aarhundredet ud, fordi Skolen og den verdslige
Øvrighed i plattyske Spor og med langt mere Enighed og Selv
raadighed paanødte det blødmundede Folk Tømme og Bid
sel, en fremmed Stil og en kjedsommelig og dræbende Ensfor
mighed.
Med det syttende Aarhundrede, med Kristjan den fjerde
[og] de to myndige Sælands-Bisper, Hans Povlsen Re sen og
Jesper Brochmand, indtraadte i det hele, i det folkelige og
det kristelige, den latinske og skolastiske, hjærteskærende og
aandsfortærende, saakaldte strængt lutherske Stivkrampe, der
hos et saa føjeligt og dagligdags ustridbart Folk, som det dan
ske, maatte standse al Livs-Bevægelse og sætte selv Ungdom
men mange gråa Håar i Hovedet.
Det klinger jo haardt og synes let ubilligt, saaledes i Kirke
historien at bryde Staven over Kristjan den fjerde og alle
Bibel-Rytterne om hans runde Bord; men i Folke- Historien er
det jo en Kjendsgjerning, at Kristjan den fjerde maa have været
baade saa stor, saa kjæk og saa klog og selv saa dansk, som han
vil, saa gik dog Dansken og Danskheden, Rigets Velmagt og
Folkets Velstand under hans Regjerings Halvhundredaar langt
mere tilbage, end de var gaaet frem i hele det forrige Aarhun
drede, saa han forlod dem paa Undergangens Rand, med langt
mørkere Udsigter end efter Kong Hanses Nederlag i Ditmar
sken; og den levende Kristendom, der, fremfor alt i Danmark,
aabenbar staar og falder med Folkelivet og Modersmaalet, kan
da umulig under ham have haft bedre Kaar og Skæbne. Lige
saa lidt derfor som den folkehistoriske Kjendsgjerning om Dan
skens Undertrykkelse af Latineriet i Kristjan den fjerdes Dage
i mindste Maade svækkes ved det Lykketræf, at Saxe Rune
mesters latinske Danmarks-Krønnike fra Valdemar Sejers Dage
kort før Kristjan den fjerdes fandt en dygtig Fordansker, og de
danske Kæmpeviser fra Middelalderen en flink Udgiver i An
ders Sørensen Vedel, lige saa lidt kan noget Lykketræf svække
den kirkehistoriske Kjendsgjerning, at den lutherske Præken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
