Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
345
len under Kristi Vinger* ; men baade i mine udgivne, bibelske
Prækener (1816) og i den ny Udgave af min Verdens-Krønnike
(1817) var jeg dybt greben af den Følelse: at hverken Skrift
klogskab eller Talegaver, og endnu mindre verdslig Magt, nu
vilde forslaa tii at raade Bod paa Kirkens Våande, da hvad der
behøvedes, var ikke et mindre Underværk end Herrens Opstan
delse fra de døde med et nyt, forklaret Legeme. »Her staa vi«,
hedder det saaledes blandt meget andet, »kun et Straasbred
synes der mellem Død og Liv, men det er dog et Svælg, som
ingen kan overspringe ; kige kan vi ind til Patriarkerne, Skin
net opklarer vort Øje, men Skinnet er kraftløst; vi se det
grandt: Livskraft er det, vi fattes, vi se det lige saa grandt,
at kunde vi kun røre ved Patriarkerne, komme i aandig Berø
relse med dem, da vare vi hjulpne; men det synes umuligt, det
kræver et Underværk, som vi umulig kan begribe, før det er
sket i os selv; thi hvad vi ikke har følt, kan vi aldrig begribe,
og det gjælder da, om vi vil tro, hvad vi aldeles ikke begribe,
haabe det urimelige, i Haab til ham, som kan opvække døde,
og altsaa netop gjøre det umulige muligt, fylde det tomme og
gjøre det magtesløse kraftigt.« »Det er den sande, historiske
Kunst, som gjør Underværker, og som kun han forstaar, der
oprejste Jesus Kristus fra de døde, men som han ogsaa upaa
tvivlelig vil gjøre. Spørgsmaalet er kun hvor og nåar? — og
herom kan vi kun gætte.« [Se Udv. Skr. 3. B. S. 701 og 700].
Saaledes bekjendte jeg da selv i Luthers Jubelaar (1817), at
mit Forsøg i de foregaaende syv Aar paa, med Guds Hjælp, at
istandsætte den faldefærdige, lutherske Statskirke i Danmark,
var aldeles mislykket, ikke blot udvendig, da jeg var bleven en
Præst uden Kirke og en Taler uden Stemme, men ogsaa indven
dig, da jeg ej havde kunnet finde den aandelige Kjæde, der le
vende forbinder de kristne med Herren og med hinanden. Det
kunde da slet ikke trøste mig, at en anden luthersk Præst, der
baade havde Kirke og Tilhørere i Mængde, nemlig Claus Harms
i Kiel, i det samme Jubelaar traadte op som en Morten Luther
den anden med sine berømte Theses eller Tvistens Æbler, til at
slaas om paa Tysk; thi hverken trode jeg, at Luther kunde leve
op i Tyskland , ikke heller kunde nogen indbilde mig, at det
vilde bære for Harms, hvad der brast for mig, der ganske
anderledes havde tilegnet mig Luthers Aand, baade med enfol
dig Tro paa den treenige Gud, med fast Tillid til Saligheds-
Midlerne efter Herrens egne Indstiftelser og med den luther
ske Salmetone i »Et Barn er født i Betlehem « og > Dejlig er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
