Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
356
videre opsat paa Udenlands-Rejser; men Følgen blev dog mine
tre Englands-Rejser (1829-31), hvorunder jeg syntes rent at
have glemt den fortvivlede Kirkesag, men forberedtes dog netop
til at tåge rigtig fat paa den. I Engelland lærte jeg nemlig først
i Henseende til Frihed som til alt menneskeligt at lægge hele
Vægten paa Virkeligheden, med dyb Foragt for det tomme
Skin og for Penneslikkeriet og Bogorme-Væsenet i alle Retnin
ger- thi vel fandt jeg ingenlunde Engelskmændene fri for alt
dette men jeg fandt hos dem Livet og Døden ved Siden ad hin
anden: Livet overalt, hvor man stræbte frit at benytte Livs-
Kræfterne, og Døden overalt, hvor man pinte det levende til
Ære for det døde.
Mine Tilhørere her hjemme havde imidlertid lundet det
utaaleligt at undvære al Forsamling til fælles Opbyggelse, og
havde da begyndt at holde, hvad man kaldte ugudelige For
samlingers under Ledelse af Lindberg og Kateketen Simonsen
ved Frederiks-Kirken, som var dansk født i Flensborg og syn
tes mellem os at leve op paa Modersmaalet, skjønt Tiden viste,
det havde ingen Art. Heri tog jeg vel ingen Del, da jeg intet
godt Øje har til slige Forsamlinger, der næsten uundgaaehg
fører til et selvgjort Menigheds-Liv med en selvgjort Helhghed,
der intet har med Kristus at gjøre; men jeg kunde saa meget
mindre være ligegyldig ved dem, og maatte finde dem uund
gaaelige, nåar ikke Evangeliet igjen kom ordentlig til Orde, og
jeg gik derfor op til Stemann, som da var Præsident i det kon
gelige danske Kancelli, for at prøve, om jeg ikke kunde faa en
Kirke at prædike i for frie Tilhørere. Jeg fandt ham imidlertid,
som man kunde vente, saa stiv som en Kariolhest, og saa md
tagen mod al Frihed, at han kun lo ad alle mine Lovtaler over
den i aandelig Henseende, og lod mig børe, at nåar det var
mig saa meget om at gjøre at præke, saa skulde jeg kjønt be
holdt Kirken, da jeg havde den: nu var derved intet at gjøre.
Selv da jeg henledte Excellencens Opmærksomhed paa de gude
lige Forsamlinger, som jeg vidste, han hadede, og bemærkede
med Eftertryk, at jeg ikke længer, som hidtil, kunde fraraade
dem, nåar der nægtedes mig en Prækestol, da syntes det slet
ikke’ at røre ham, for han bemærkede haanlig, at der havde
heller ingen bedt mig om at fraraade «gudelige Forsamlinger*,
som, nåar de holdt sig Loven etterrettelige, var ham ganske
likegyldige. Jeg tog da Afsked med den Forsikring, at jeg da
herefter vist skulde vogte mig for at fraraade, hvad jeg nu hørte,
var i Kancelliets Øjne aldeles uskyldigt; og næste Søndag ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
