Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
361
vigianisme«, har gjort paa Verden, ikke blot i Hovedstaden,
men i hele Danmark, kan det nog næppe fejle, at der jo i den
seneste Menneske-Alder kjendelig har dannet sig en Kjærne til
en kristelig dansk Frimenighed, der, da den udelukken
de holder sig til den apostoliske Tros-Bekjendelse og Herrens
egne Indstiftelser,vist nok mindst af alle de nu saakaldte kristne
Kirke-Samfund med rette kaldes en Sekt (et Afsnit) og gives
Øgenavn efter en af Herrens og sine Tjenere, men som dog
ganske rigtig har den kirkelige Ejendommelighed : kun at kræve
Enighed om, hvad der har været fælles for alle troende og
døbte, og kun at søge det ny, aandelige Liv i Ordet til os af
Herrens egen Mund ved hans egne Indstiftelser.
Atnußationalisterne, som protesterer mod al uforander
lig Fælles-Tro, undtagen den aldeles tomme Overtro: at den
ægte og oprindelige Kristendom skal kunne findes i en Bog,
som de selv paastaar, var ikke til fra Begyndelsen og er i alle
Henseender et Tvistens Æble, — at de kalder vor ældgamle
Tro paa den ægte Kristen-Menigheds virkelige Tilværelse en
splinterny Tros-Artikel, det er venteligt nok, men ubetydeligt i
Kirkehistorien, da det er en saa ægte tyrkisk Protest mod Kristi
Menighed og mod al virkelig Tro paa Jesus Kristus, som Gud
Faders enbaarne Søn og Verdens Frelser, at de lige saa godt
kunde gjøre Alkoranen som Bibelen til deres saakaldte kriste
lige Tros-Regel.
En anden Sag er det jo med Mynsterianerne, som vil
gjælde for et Mønster-Kuld af den ægte lutherske Kirke-Skole,
der, ligesom Mynster selv 1826, trods al Uenighed med Ratio
nalisterne om Tros-Artiklerne, dog finder sig grundenige med
dem om Hovedsagen: Skriftens Eneret til at være Tros-Regel,
og Bogstav-Skriftens ukjendelige Liv og uforklarlige Klarhed,
og som derfor, trods al Overensstemmelse mod os om Tros-
Artiklerne, dog maa erklære sig grunduenige med o s, der baade
vil hævde Menighedens Tros-Bekjendelse som dens eneste Tros-
Regel, og vil paastaa, at det mundtlige Ord er anderledes leven
de og skikket til Livets Meddelelse, end det skrevne. Trods al
deres Selv-Modsigelse, har nemlig Mynsterianerne ikke blot
den for Øjeblikket herskende Teologi i Sverrig, Norge og
Nord-Tyskland, men ogsaa hele den herskende Ligegyldighed
for sig, saa de vel maa synes at have de lyseste Udsigter til,
som den lutherske Ortodoxis Arvinger, at kunne drive eller
skubbe os ud af den danske Statskirke; men de har dog to store
Uheld, der synlig formørker deres lyse Udsigter : det ene, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
