Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
362
ikke engang kan dølge for sig selv, at der er langt mere Liv og
Folkelighed hos os end hos dem, og det andet Uheld, at den
danske Statskirke, trods deres Protest, af Rigsdagen er omdøbt
til en fri Folke- Kirke, hvori, efter de menneskelige Natur-
Love, d e maa tiltale Folket mest, som bruger Munden og Mo
dersmaalet bedst, og som hverken selv vil herske i Kirkens
Navn, eller kan taale noget andet aandeligt Herskab, end den
Aands, som virker alt i Frihed. Da nu ogsaa ved Religions-Fri
heden, som er hjemlet i Rigets Grundlov, og ved Sognebaandets
Løsning, saa at sige enstemmig besluttet, Vejen udvendig fra er
banet for en kristelig Frimenighed, saa vil og maa den
nødvendig rejse sig, nåar den kristelige Friheds-Aand virkelig
er over os, og de hjærtelige Vilkaar for Menigheds-Livet virkelig
findes; thi da vil Spørgsmaalet kun være: om Frimenigheden
kan danne sig inden i Folke-Kirken, eller maa stille sig uden
for den.
Dette Spørgsmaal er saa aabenbar et Tids-Spørgsmaal, at det
kun med Tiden kan besvares af Fremtidens Kirkehistorie; men
da jeg ikke kan nægte, at efter Fortidens Kirkehistorie er en
Frimenigheds Dannelse inden i en saakaldt kristelig Stats
kirke en selvmodsigende Umulighed, og jeg dog lige fuldt til
raader at prøve noget lignende, saa forslaar det ikke at henpege
paa vor gamle Statskirkes delvise Omdannelse til en fri Folk e-
Kirke, som kun skjuler Selv-Modsigelsen og hæver Umulig
heden; men jeg maa, før jeg forlader Skuepladsen, gjøre det saa
klart, som jeg kan, for mine danske Medkristne og Medarbej
dere, at norden for Ejderen og fremfor alt i Danmark, hvor vi
har faaet Sognebaandet løst, er hverken Prøven saa vovelig,
eller Lykketræffet saa urimeligt, at vi derfor, uden i yderste
Nødsfald, skulde give Menigheden en især for Dannemænd og
Dannekvinder pinlig og i Hjemmet hartad ufrugtbar Stilling
uden for Folke-Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>