Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne-Galder
366
Og det er den unge Vanraads-Skjald,
Som troer paa Christ hin hvide,
Han regner dog op sit Arvetal
Til Odin paa Tungens Side
Og giver i Sang ham gode Ord
Som Skjaldskabets Fader i vort Nord,
Som Aanden i Modersmaalet!
Og det var Skjalden i Ungdomsaar,
Han vidste sig ei at raade,
Han grubled sig bleg paa Livets Kaar,
Paa Aandens og Hjertets Gaade,
Da saae han i Drømme Odins Hest,
Opsadlet til sig som Odinspræst,
Og hørde »sid op! du Lille !«
Da gik det, som Bølger gaae paa Hav,
Og Snekken med Bør hin blide,
Til Skyerne op og ned i Grav
Fra Topperne kridne hvide;
De landede brat ved Gl a dhj ems Kyst;
»Velkommen !« det lød som Odins Røst,
«Hvordan staaer det til derhjemme?»
»Saa daarlig«, da svåred Skjalden brat,
>At meer ei man aander næsten,
Man sover sig feed, sig æder mat
Og morer sig med Helhesten;
Hvad selv man har sagt til Hverdagsbrug,
Det kommer man ikke meer ihug,
Man glemmer selv hvad man hedder!
Det gaaer ikke bedre Herrens Dag
End Tirsdag og Onsdag, Taarsdag,
I Aarstal man har kun Velbehag
Og i Frøken Fikke s Aarsdag;
Den yderste Dag og Ragnarok,
Den leer man kun ad og tænker nok,
Man bliver langt før til Intet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
