Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne-Galder
396
Hun hørde forundret paa den Sang
Om Jesus og Odd tillige,
Og tvivler endnu vel mangen Gang
Om hvad det saa alt vil sige,
Men røres dog af det varme Ord,
Som aander et Himmerig paa Jord
Og banker paa Hjerte-Kamret!
Det er hende vel endnu en Brodd,
At muelig det er en Frister,
Som kogler saa frem den gamle Odd,
At.Frelseren sin hun mister;
Det klinger som saa : kun i en Rus
Du glemde dit Folk og Fædrehus,
Kun løs er al fremmed Tale!
End er paa min høire Kind jeg øm,
Af Slaget, som mig gav Mimer,
Jeg vaagned derved som af en Drøm,
I Panden endnu det primer;
Han sagde: >Du som en Sællandsfar
Det husker dog vel, man noget har,
Som hedder en »Huse-Kage!«
Mod Tyskerne vel en gammel Bjørn,
Du tysker dog alt formeget,
Du glemmer jo reent de stakkels Børn
Som Engle dog med har leget,
Og glemmer, det er det største Skarn,
Som river en Moder fra sit Barn,
Den Diende fra sin Moder!
Du saae ved det store Korstogs Grav
Med Ynk jo de arme Drenge,
Som ventede paa ved Middelhav,
Og vented kun alt for længe,
Det skulde som Jordan skildt sig ad
Og aabnet dem Vei til Davids Stad
Med Munde og Fødder tørre ! *
1 Sigter til Børnekorstoget 1212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
