Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
397
Men giør ikke selv det samme du,
Trods alle de travle Drømme,
Du rider paa Luftens Hest endnu,
Med velsnoet Vind til Tømme;
Som Rytter paa Hav, som Odins Ravn
Du farer afsted i J e s u Navn,
Og drømmer dig midt i Eden!
Det undrer dig kun, at hver en Sjæl
Besynderlig Danne-Kvinden,
Ei giver al Verden rask en Hæl
Og følger dig stik mod Vinden,
Kun det er det store Underværk,
Du venter end paa, i Troen stærk,
Tvivlraadig om hvad du troer !«
Da blev om Øren tilgavns jeg heed,
Og tænkde: mon det er Fanden?
Men mærked dog brat, just han blev vred
Og fnysede mod den Anden,
Som har vore Hjerter i sin Haand
Og vidner, som Menighedens Aand,
Tilfælles er alt, som fre Iser!
Da Mimer jeg svaiede lunt og godt:
Jeg takker for Huse-Kagen,
En sundere har jeg aldrig faaet,
Med Retten og ei med Bagen ;
Jeg husker nu godt det » Troens Ord,«
Hvormed vi bekiender Hvem vi troer,
Og alt h vad vi troer tillige.
Jeg husker nu grandt, hvad glemt var før,
Hos Skjalde som hos Skrift-Kloge,
Fordi vi den gamle Kirke-Dør,
Kun saae giennem Pave-Taage ;
Jeg kommer det nu fuldtvel ihu,
At altid jeg spurgde: troer du?
Og nævned ei Pen eller Pave!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
