Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne- Galder
438
Og Fællesskab med Ordet,
Der ei af Vinde blæses bort
Som Rov i Viking-Stavne,
Og selv vor gamle Frode fr ed
Blev efter Hj arne- Kvadet
Ei med vor Lykke Viking-Ran,
Men hos os selv begravet,
Og, som det nys kom for en Dag,
Kun jordet til Opreisning,
Og end saa liflig i sin Død,
Livsalig i sit Minde,
At dens Guld-Krone gik i Arv
Til Skjaldens Sællands-Kvide !
Om derfor end det støder lidt
De Lærde og de Vise,
Dog Danmarks Lykke, Danmarks
Er født i Hjerte-Kamret;
Med Hjertets Tro og Kiærlighed
De altid staae og falde ;
Fred
Om Hjertet derfor dreier sig
Al ægte Dansk Oplysning,
Og, som paa Kvinden det er klart
I alle Jordens Bælter,
Det er mod Hjertets Tankelov
At elske sine Fiender,
Og stik mod Hjertets Tankegang,
At Fred man dermed vinder;
Thi Had fordulgt er netop Nag,
Som myrder Hjerte-Freden,
Og den saakaldte Kiærlighed,
Som Hjertet sig paadutter,
Er Fienderne kun til Foragt,
Til Spot og Haan og Latter.
Kun alt for ofte Danmarks Folk
Af Hjerte-Lygtemanden
Blev i Uføre lokket ud
Og fristede sin Lykke,
Men giør det nu, da Dag oprandt,
Vi haabe, aldrig mere,
Hvor høit det end basunes ud,
Vort Hjerte er for lille.
Vi veed, hos os er alting smaat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
