Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
439
Undtagen Danmarks Lykke,
Men med dens Gunst blev ældst paa Jord
Det lille Danmarks Rige,
Og blomstrer som en Rosengaard
Endnu i Efteraaret.
Med den fra vore Bjerge smaa,
Som Verden kalder Tuer,
Saa høit vi saae, som Himlen er,
Og dybere end alle,
Som ei tilbunds i Hjertet saae,
Tilbunds i Livets Kilde!
Neophyte.
Triumph! det er det lille Ord,
Der ligne skal det Store,
Som Barn sin Fader, men indsvøbt
I al sin Moders Ynde,
En Datter altsaa mageløs,
En Skjoldmø, ei koldbrystel
Som Pallas, men ei mindre kæk,
En Soel med Lys og Varme,
Som i vort gamle Æventyr,
Som Romeren tilsøled,
Om Psyche liden, Eros Brud,
Misundt af Aphrodite,
Kun fæstet med et vinget Ord,
Hvis Mund var ei tilsyne,
Vildfarende i mange Aar,
Fordi for Kiødets Øie
Sig dølger Aandens Herlighed,
Og straffer hver en Speider;
Men som af Skade dog blev klog,
Og giennemgik Skiærsilden,
Blev Moder til L i v s a 1 i g h e d,
Hvis Tilnavn var Lysøie!
Hvad før kun var et Æventyr,
Blev Liv med Aand paa Jorden;
Hvor Kronos graved ned sit Guid,
Han fandt det dybt i Norden,
Paa Havets Bund, ved Møens Klint,
Som Minde-Bautastenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
