Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Galder
Dansk Raune
456
Trindtom med begge Hænder ;
Thi at den gamle Viking-Art
Stak i mig, saa paa Lykken
Jeg stirred heller som et Rov,
End som en Himlens Gave,
Det var desværre alt for klart ;
Men nu det mig har slaaet,
At Viking-Lykken gaacr tilbunds,
For aldrig meer at dages,
Men Folke-Lykken er Guds Laan,
Forbrudt, nåar den misbruges,
Men immer ventelig igien,
Naar savnet ret den søges ;
Saa det er af sin Fortids Sang,
Og ei af Regnebrættet,
Et Folk faaer med sit Lykke-Haab
Sit Lys paa Fremtids Bane ;
Og føles Trang der til et Lys,
Som Jorden overstraaler
Og viser Aandens Vei derpaa
For hele Adams-Kiønnet,
Det søges maa i Himlens Sang,
Med Morgenstjernens Tindren;
Thi selv den bedste Videnskab
Maa nøies, som Elias,
Med Synet af Guds Herlighed
I Efterskin afspeilet.
Udspeide kan ei nogen Kløgt
Guds Vei i det Uvordne,
Men kun saa smaat sig giætte frem
Ved dunkle Vink og Mærker
Af dem, Hans Aande driver ud
Som Forbud og Herolder.
Ædle.
Det kalder jeg et Skriftemaal,
Som det er Lyst at høre,
Og det stadfæster klart hans Ord,
Som du har kaldt »Spaastikken« :
Kun de, som der er Noget hos,
Kan føle, hvad de fattes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
