Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne-Galder
457
Kun de har ogsaa Mandemod
Til Manglerne at skrifte,
Mens de, som intet er og har,
Let drømmer sig fuldkomne,
Og selv, hvor de en Mangel seer,
Kun søger den at skjule,
Som et fortvivlet Banesaar,
Der ei staaer til at læge.
Hans lyse Haab om Anguls Æt
Vil da ei heller glippe,
Thi kun i Skiemt det var hans Skik
Om sine Englands-Reiser
At sige, det var Vikingstog,
Som de i Tveskiægs-Tiden,
Til Afdrag paa den Dane-Giæld,
Som daarlig sig forrented.
For Alvor det ham var en Sorg,
At Angler og Nordhumbrer
Fortvivlet gik fra Arv og Giæld
Ved Skiftet med Samfrænder,
Da Børnene af Nordens Aand
De maalde Guid i Mund en 1
Paa egen, ei paa Jetters Viis,
Paa Asa-Tungemaalet;
Og som hans Haab, det var hans Trøst,
De vaagne, om end silde,
Betale Giæld og æske Arv
Og giør et Ægers-Gilde
For Aser og for Vaner med,
Som aldrig gaaer ad Glemme !
Denkspruch.
Ja vist, den gamle Odinspræst
Med al sin Pære-Danskhed
Og alt sit mørke Tysker-Had
I lyse Øieblikke
Saae med sit ene Øie meer,
End andre med dem begge,
Og hvad hans Kiephest man har kaldt,
* Historien* eensidig,
1 Der fortælles, at nogle Jetter delte deres Faderarv ved hver at tåge en Mund-
liild Guid ad Gangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
