Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
460
Som Bruden med sin Beiler;
Saa det var altid mig en Gru,
Naar med et Magt-Uhyre
Kroniden slutted Fred og Pagt
Mod Fader og mod Frænder,
Og altid syndes det mig ret
Hos vore Arilds-Skjalde,
At nåar de lønlig droges hen
Til Lunde, Søer og Grotter,
De forudsatte dem beboet
Af Nympher folkelige,
Alt som det lød i Paradis
Til Adam og hans Eva,
Mens end de vandred Livets Vei :
I voxe og formeres,
Opfy lder Jorden, giører den
Saa eder underdanig!
Naar tvertimod høilærde Mænd,
Fra Thales indtil Humbold,
Har trællemærket Mennesket
Og raabt til Mand og Kvinde :
Mærk vel, I er en Draabe kun
Af Verdens-Havets Vande,
En Gnist af Ild, et Gran af Jord,
Et Pust af Veir i Luften ;
Gaaer i jer selv og taber jer
I Verdens Elementer!
Da, hvis de ei har Lyve-Sot,
De har dog Vrævle-Sygen ;
Thi vel det lød i Paradis
Til Mand paa Dødens Veie:
Bliv Jord igen, som du var før,
Før Aand jeg dig indblæste !
Men er nu Mennesket gienfødt
Til Aandens Liv med Ære,
Da og han maa paa Livets Vei
Med sine Tanker vandre,
Ei spørge Østers og ei Hval,
Ei Jordlag og Planeter
Om Loven for sit Aandeliv,
Som ingen af dem kiender,
Men spørge Aanden og sit Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
